Privatøkonomi

Bilister fravælger dyre hjælpesystemer

En afgiftsfritagelse af de nyeste systemer vil redde liv, lyder det fra autobranchen.

Artiklens øverste billede
Den tyske bilistorganisation ADAC har bl.a. testet forskellige bilmodellers nødbremsesystemer. Konklusionen er, at de gavner trafiksikkerheden og begrænser skaderne på bl.a. fodgængere.

Danske bilister fravælger på grund af prisen sikkerhedsudstyr, der kunne redde liv.

Derfor bør listen over fradragsberettiget udstyr opdateres. Listen er senest blevet justeret i 2007, da de såkaldte elektroniske stabilitetssystemer (ESC) med på listen. Systemerne modvirker udskridningerne.

Sikkerhedsudstyr udviklet siden 2007 er belagt med registreringsafgift, og derfor får de danske bilister i mindre grad gavn af udstyret.

Opråbet kommer fra Autobranchen Danmark på baggrund af, at Enhedslisten har foreslået, at registreringsafgiften skal bidrage med yderligere 5-6 mia. kr. til statskassen. Partiet har bl.a. peget på, at man bør fjerne fradrag for forskelligt ekstraudstyr.

Men Autobranchen Danmark, der repræsenterer bilforhandlere, værksteder og autolakerier med 1.100 forretningssteder og 20.000 medarbejdere over hele landet, henviser til, at fradraget netop har været med til at gøre den danske bilpark til en af de mest sikre i Europa.

»På grund af sikkerhedsudstyret er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken gennem de seneste 15 år reduceret med to tredjedele,« pointerer Jens Brendstrup, der er administrerende direktør for Autobranchen Danmark.

Brancheorganisationen henviser bl.a. til en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet. Rapporten konkluderer, at mere sikkerhedsudstyr i bilen og bil give mere sikkerhed. Således fastslår rapporten, at ESC-systemerne alene begrænser antallet af eneulykker med 34 pct.

Men siden har bilproducenterne udvikler nye systemer, der direkte kan begrænse antallet af ulykker. Det er systemer, der kan registrere og advare om, at føreren er ved at være træt og bør tage en pause. Det er også systemer, der kan overvåge området omkring bilen og selv foretage en opbremsning, hvis der eksempelvis træder en fodgænger ud foran bilen.

Det er desuden systemer, der kan advare, hvis bilen utilsigtet er på vej over i en anden vognbane. Det er bl.a. også airbagsystemer, der er rettet mod fodgængere og skal afbøde skader på fodgængerne ved en eventuel påkørsel.

»Systemerne vil give en mærkbar forbedring af sikkerheden i de danske biler. Men det er også systemer, der er dyre, når de belægges med registreringsafgift, og derfor fravælger bilkøberne dem ofte,« forklarer Jens Brendstrup.

Han henviser til, at en undersøgelse blandt landets bilforhandlere viser, at helt op til 95 pct. af bilkøberne foretrækker at købe andet ekstraudstyr eller helt at spare pengene, hvis de aktivt skal vælge sikkerhedsudstyr til.

»Bilisterne vil gerne have det nyeste sikkerhedsudstyr, men de er ikke villige til at betale for det. Derfor kan vi desværre også se, at den type sikkerhedsudstyr er langt mere udbredt i nabolande som Tyskland og Sverige,« tilføjer Jens Brendstrup.

Brancheorganisationen har regnet på nogle priser på sikkerhedsudstyret - i parentes afgiften på systemet:

  • Et nødbremsesystem vil gøre bilen cirka 5.100 kr. dyrere (3.300 kr.).
  • Vognbaneassistent koster cirka 7.000 kr. (4.500 kr.)
  • Træthedsregistrering fordyrer bilen med 900 kr. (580 kr.)

»Vi vil stærkt anbefale, at politikerne holder fast i fradraget for sikkerhedsudstyr. Desuden bør man én gang om året vurdere, hvilket udstyr der skal give fradrag,« siger Jens Brendstrup.

Han peger på, at antallet af trafikdræbte i Danmark nu er under 200 om året.

»Men samtidig peger Danmarks Tekniske Universitet på, at hvis alt tilgængeligt sikkerhedsudstyr var installeret i de danske biler, ville antallet af dræbte og tilskadekomne kunne yderligere halveres,« siger Jens Brendstrup.

Fredag har Folketingets Skatteudvalg indkaldt skatteminister Benny Engelbrecht (S) og klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) til samråd om bilafgifterne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.