Sådan booster du din privatøkonomi før nytår
Mange danskere kan tjene et par tusinde kr. om måneden med få geværgreb.
Har du husket at indberette håndværkerudgifterne til Skat? Har du tjekket, om din årsopgørelse stadig passer med din indtægt? Og hvad med forskudsopgørelsen for skatten til næste år?
Selvom der kun er halvanden måned tilbage af 2014, er der stadig mange ting, man skal huske at gøre, hvis man ønsker at optimere ens privatøkonomi. Finanshuset i Fredensborg har lavet en privatøkonomisk kalender for 2014, og den viser med al tydelighed, at danskerne fortsat har gøremål.
»Der kan være rigtig mange penge at hente, hvis man husker at gøre de rigtige ting i løbet af et kalenderår. Boligjob-ordningen kan jo alene hente 10.000 kr. hjem til familien i skattebesparelse. Det er en lille ferie,« siger Kim Valentin, direktør i Finanshuset i Fredensborg.
Han har set mange danskeres privatøkonomi igennem og bliver indimellem overrasket over, hvor meget der rent faktisk er at hente.
Der kan eksempelvis også være penge at spare ved at købe julegaverne her i november i stedet for i sidste øjeblik op til jul.
»Mange er eksperter i deres fag på arbejdet. Men når det kommer til deres egen privatøkonomi, mister de overblikket. Det er dog vigtigt, at man i det mindste får taget stilling til en lang række ting, hvis man ikke vil undgå en række fradragsmuligheder og skattebesparelser,« siger Kim Valentin.
Han minder om, at der udover forskudsopgørelse, rebalancering af investeringsporteføljen og betaling af eventuel restskat fra i år for at undgå statens strafrente i årets første måneder til næste år, mindre ting, man kan gøre for at få mere ud af pengene.
»Det behøver ikke være så besværligt det hele. Der kan eksempelvis også være penge at spare ved at købe julegaverne her i november i stedet for i sidste øjeblik op til jul. Planlægning fører til meget fornuftigt – også besparelser i privatøkonomien,« siger Kim Valentin.