Privatøkonomi

Investorflugt presser F1-renten op

Realkreditinstitutterne har fået sværere ved at sælge F1-obligationerne. Ikke alle realkreditinstitutter er lige hårdt ramt.

Artiklens øverste billede
Investorerne, ikke mindst de udenlandske, svigter F1-obligationerne, og det kan mærkes på renten.

Boligejere med F1-lån får en højere husleje næste år. Investorernes interesse for de helt korte realkreditobligationer er styrtdykket, og det giver en højere rente.

Samtidig er renteforskellen mellem realkreditinstitutterne langt mere markant end tidligere. Dyrest er BRFkredit med 0,62 pct. Billigst er Nordea Kredit med 0,45 pct. Begge satser er inklusiv kursskæring på 0,3 point.

»Rekorden er smuldret. For at nå ned på sidste års niveau, kræver det, at renten bliver 0 på den sidste auktionsdag,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Selv om der er tale om små niveauer, er forskellen alligevel markant. Laveste rentesats var 0,11 i mandags hos Nordea Kredit. I dag er højeste rente 0,32 hos BRFkredit. Begge tal er uden kursskæring.

Der er tale om en regulær korrektion, mener man i formueplejeselskabet Formuepleje.

»Det er nok meget sundt med en korrektion. Renterne var kommet så langt ned, at de ikke længere var interessante ikke mindst for udenlandske investorer,« siger seniorkapitalforvalter Erik Bech fra Formuepleje.

Han hæfter sig bl.a. ved, at Realkredit Danmark klarer sig relativt dårligt ved denne auktion. Det kan skyldes, at Danske Bank ikke længere kan opkøbe obligationer i stor stil i sit eget realkreditinstitut. De nye såkaldte LCR-krav betyder, at de store banker ikke længere kan indregne deres egne obligationer i deres likvide beredskab.

Samme vurdering har man hos Nordea Kredit.

»Det er svært at give en entydig forklaring. Men der er større forskel, end vi plejer at se i forbindelse med en auktion," siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

En forklaring kan være, at de nye Basel III regler begynder at gøre sig gældende – herunder i særdeleshed LCR-kravet, som det kaldes. I LCR indgår nemlig et krav om, at bankerne ikke længere kan tælle egne obligationer med i deres beholdning af likvide aktiver.

»Derfor kan man formode, at nogle banker har lagt færre bud ind på obligationer fra deres eget realkreditinstitut, end de plejer. I Nordea blev LCR-kravet allerede implementeret i 2013, og de nye regler har derfor næppe haft betydning for, hvordan koncernforbundne parter har lagt bud ind på Nordea Kredits obligationer ved den igangværende auktion," siger hun.

Interessen for obligationerne måles med begrebet "bid to cover". Hvis tallet er 2, betyder det, at der er to bydere til hver obligation, der udstedes. Tidligere var tallet oppe omkring 4, men det er faldet markant denne gang. Onsdag lå BRF-kredit med et bid to cover på 1,38. RD og Nykredit har været nede omkring 1,5 begge to.

Interessen for obligationerne er dog steget markant i dag til det dobbelte, og det kan skyldes, at investorerne gerne vil købe, når renten ligger på det nuværende høje niveau. Renten er da heller ikke faldet trods den forøgede interesse.

 

 

 

 

 

 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.