Privatøkonomi

Solcelleejere straffes med skjult regelændring

En ny bekendtgørelse har i ubemærkethed ændret reglerne for energimærkning.

Husejere med solceller risikerer, at deres hus i dag får et ringere energimærke, end det ville have fået før 8. marts i år. I al ubemærkethed er reglerne omkring energimærkning af huse nemlig ændret via en ny bekendtgørelse.

Ifølge energivejleder Anette Klidsbjerg fra Energitjenesten vil forandringen i værste fald kunne betyde, at et hus går et trin eller to ned i energimærke, hvilket ifølge Statens Byggeforskning kan koste ca. 100.000 i salgsprisen. Det skriver Ingeniøren.

Ændringen betyder, at et solcelleanlæg nu kun forbedrer husets energitilstand på den del af elforbruget, der går til husets drift. Tidligere var det hele elproduktionen fra solcellerne, der kunne modregnes. Samtidig er det kun en del af elforbruget til bygningsdriften, der kan kompenseres for - beregnet efter hvor meget af elforbruget, der forekommer mens solen skinner.

- Ingen har gjort opmærksom på denne ændring, så derfor kommer det bag på husejerne, at de - uden at have foretaget sig noget - pludselig må leve med et D-mærke i stedet for et C-mærke, siger Annette Klidsbjerg til Ingeniøren og henviser til kontakter med boligejere og andre energirådgivere omkring spørgsmålet.

Ifølge energivejlederen kunne et hus med solceller tidligere godskrive 10.000 kWh på energimærket fra det totale elforbrug i huset. I dag kan et hus med solceller og fjernvarme - hvor elforbruget blot kommer fra én til to cirkulationspumper - trække i størrelsesordenen 200-250 kWh fra på mærket.

- Det kan være fornuftigt nok at ændre mærkningsreglerne, så det kun er husets elforbrug, som solcellerne kan kompensere for. Men det er ikke i orden, at myndighederne ikke fortæller forbrugerne om det, siger energivejlederen.

Ændringen er sket via en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 8. marts 2014. Ifølge Energistyrelsen er den alene ændret, fordi man ønsker overensstemmelse mellem reglerne for energimærkning af huse og bygningsreglementets regler for beregning af energirammer på nye huse og større ombygninger.

- Både ændringen af bekendtgørelsen og ændringen af bygningsreglementet har, som alle ændringer i bygningsreglementet, været i høring i branchen, forklarer kontorchef Henrik Andersen.

Ændringen i selve bygningsreglementet blev gennemført ved årsskiftet 2012-13, og formålet med den er - ifølge Energistyrelsen - at sikre mod for fordelagtige indregninger af vedvarende energi i energirammen.

For eksempel kunne elproduktion fra solceller kompensere for manglende isolering eller uhensigtsmæssige designvalg.

Det er lovpligtigt at få lavet et nyt energimærke i forbindelse med salg og udlejning af huse. Cirka hvert 7. år skal et energimærke på et hus eller en lejlighed fornys under alle omstændigheder.

Kilde: Ingeniøren

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.