Pensionsselskab advarer: Flere skilsmisser, færre ægtepagter
Det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for den svageste part, hvis det kommer til en skilsmisse.
Flere og flere danskere bliver skilt, men antallet af ægtepagter falder. Uden en ægtepagt er det umuligt for den økonomisk svagest stillede part i et ægteskab at få adgang til ægtefællens pension, og det kan få uforudsigelige økonomiske konsekvenser, advarer Danica.
»I praksis kan det betyde, at den velstillede part får en pension, der i højere grad afspejler den livsførelse, man kender, mens den anden part kan se frem til en pensionisttilværelse med en væsentlig lavere pensionsudbetaling . Det er problematisk, hvis parterne ikke på forhånd har været opmærksomme på denne forskel,« siger Birgitte Bille Ahrendt-Jensen, der er advokat i Danica Pension.
Det er især kvinder, som risikerer at stå tilbage med en pensionsformue, som ikke afspejler husstandens tidligere indkomst.
År | Tinglyste ægtepagter | Antal skilsmisser |
2013 | 8.377 | 18.858 |
2012 | 8.797 | 15.709 |
2011 | 9.010 | 14.484 |
2010 | 9.700 | 14.460 |
2009 | 10.111 | 14.940 |
Kilde: Domstolsstyrelsen/Danmarks Statistik
»Det skyldes dels, at danske kvinders løn generelt stadig ligger under de mandlige ægtefællers og dels, at kvinderne ofte også har et afbræk i pensionsopsparingen i forbindelse med barsel, orlov og nedsat arbejdstid,« forklarer Birgitte Bille.
I 2006 blev der indgået knap 19.000 nye ægtepagter. I 2013 var det tal faldet til kun 8.400. Og det sker i en periode, hvor andelen af skilsmisser samtidig stiger. I 2007 blev loven ændret, så familiens pensioner ikke længere skulle deles ligeligt mellem ægtefællerne ved skilsmisse
Reglerne betyder reelt, at hver ægtefælle som hovedregel beholder hver sin opsparede pension. Huset, bilen, den frie opsparing m.m. deles til gengæld ligeligt mellem de to parter.
Når skilsmissen sker i de yngre år, er konsekvenserne forholdsvis begrænsede, fordi pensionsopsparingen på det tidspunkt typisk er forholdsvis beskeden. Sker bruddet derimod efter et langt ægteskab, kan konsekvenserne være meget store, og her er det ikke sjældent, at forskellen mellem parternes pensionsopsparing kan ende med at udgøre en halv til en hel million kroner eller mere.
Der er i lovgivningen fastsat regler til at afbøde disse forskelle, men det er ikke altid, at det er nok.
»Det handler om at få lavet ægtepagten i tide. Når alt fungerer i forholdet, er behovet måske ikke tilstede, men når det hele står i bål og brand, sikrer en ægtepagt, at der også kommer en ligelig fordeling af ægtefællernes pensionsordninger. Det, tror jeg, at mange kan være enige om, er det, de ønsker, siger Birgitte Bille.