Det hyggelige bofællesskab kan hurtigt ende grimt
Igen er det blevet moderne at bo sammen med andre, men det hyggelige bofællesskab kan hurtigt ende i uvenskab, hvis ikke alle aftaler er på plads fra begyndelsen.
Det lugter lidt af 1970'erne, men er ikke desto mindre igen blevet et hit blandt danskerne: Livet med bofællesskab, fællesspisning og kollektiv.
På fem år er antallet af familier, der bor sammen med andre familier i bl.a. kollektiver og bofællesskaber, steget fra 171.000 til 197.000, og tendensen er også slået igennem på BoligPortal.dk, der støder på stadig flere brugere, som enten er på jagt efter et bofællesskab eller søger en ny beboer til deres bofællesskab.
Adm. direktør i BoligPortal.dk, Henrik Løvig, ser den stigende efterspørgsel som en slags trodsreaktion affødt af finanskrisen, der har givet danskerne en større skepsis over for forbrugsfest, stress og gæld.
Derfor søger mange tilbage til det mere enkle liv, mener han.
Men selvom bofællesskabet for mange er en ideel ramme om deres liv, kan den kollektive livsform hurtigt udvikle sig til uvenskab og konflikter, hvis ikke alle aftaler er på plads fra begyndelsen.
Derfor arbejder Ejendomsforeningen Danmark, der er erhvervsorganisation for ejere, udlejere og boligadministratorer, lige nu sammen med Danmarks Almene Boliger og Lejernes Landsorganisation (LLO) om en fælles vejledning.
»Først og fremmest skal man have godkendelse fra sin udlejer til at leje værelser i lejeboligen ud. Dernæst er det meget vigtigt, at man søger den rette rådgivning, så man får alt det rigtige ned på papir, når man lejer værelser ud til sine venner og derved laver et bofællesskab,« siger Henrik da Silva, advokat og juridisk konsulent i Ejendomsforeningen Danmark.
Han fortæller, at det ofte er i kontrakten – eller mangel på samme - mellem beboerne, at problemerne opstår. Og så kan selv de bedste venskaber ende i stridigheder.
»Den typiske situation er, at en enkelt person lejer en stor lejlighed og gerne vil leje et par værelser ud til sine venner. Derved bliver personen både lejer og udlejer, og det kan være svært at håndtere, hvis man for eksempel lige er flyttet til København som 19-årig studerende. For at undgå konflikter er det derfor vigtigt, at aftalerne er på plads fra begyndelsen og er skrevet ned i en kontrakt,« siger Henrik da Silva.
Den fælles vejledning ventes klar til brug i foråret 2015.
Bofællesskabet kommer i mange former, størrelser og sammensætninger, og for Anna Hjulmann var en opvækst i den økologiske andelsboligforening Udgaarden, der ligger i Lading godt 15 km. fra Aarhus, perfekt.
»Det klart bedste ved at bo på den måde er fællesskabet. Som barn var det jo fantastisk, at der altid var nogen at lege med eller bare være sammen med. Alle beboerne har selv aktivt har valgt at bo der, fordi de vil fællesskabet, så alle var altid klar til at yde ekstra for det sociale,« fortæller Anna Hjulmann, der boede i bofællesskabet i de første 24 år af sit liv.
Siden forlod hun Udgaarden for at komme ind til Aarhus og studere. I dag er hun socialrådgiver og arbejder ligesom langt hovedparten af de børn, hun voksede op med i bofællesskabet, inden for det sociale område.
»Vi er alle blevet meget sociale mennesker. Jeg vil også gerne tilbage og bo i bofællesskab, når jeg selv får børn. Det var rigtig fedt, jeg har jo 30 "søskende" i dag,« siger Anna Hjulmann.
