Reallønnen vokser - men ingen ketchupeffekt

De danske familier har fået lidt flere penge mellem hænderne på grund af vækst i reallønnen. Det bør give en stigning i forbruget, men nogen forbrugsfest er der ikke udsigt til.

Det skyldes bl.a., at familierne stadig har stor gæld.

Sådan udlægger flere økonomer nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, der netop har offentliggjort sin lønstatistik for fjerde kvartal af 2014. Tallene viser, at lønvæksten i det kvartal var på 1,7 pct. Herfra skal så trækkes inflationen, som i fjerde kvartal var på 0,4 pct. Det betyder, at reallønnen steg med 1,3 pct.

»Dermed er vi ved at være tilbage på det historiske gennemsnit for de seneste 20 år. At lønvæksten er positiv og betydeligt højere end inflationen understreger, at deflationssnakken herhjemme i høj grad skyldes udefra kommende forhold. Det er især lave priser på olie og fødevarer, der har trukket inflationen ned, men der er som sådan ikke tendens til deflation. Tværtimod er der grund til at forvente svagt stigende lønvækst de kommende år,« vurderer Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.

Trods fremgangen i reallønnen venter han ingen forbrugsfest.

»Der er som sådan ikke tale om en markant fremgang i reallønnen. Der er tale om, at vi er tilbage på det normale niveau. Det understøtter en langsom bedring i forbruget, men vi kommer ikke til at se nogen ketchupeffekt. Det skyldes, at danskernes husholdningsgæld fortsat er meget høj,« forklarer Steen Bocian.

Samtidig peger han på, at fremgangen geografisk set er ulige fordelt.

»Det er igen hovedstadsområdet, der fører an, og vi må konstatere, at hovedstadsområdet grundlæggende er i bedre økonomisk form end resten af landet. I hovedstaden steg lønnen med 2 pct., mens det i Region Sjælland kun blev til en stigning på 1,3 pct,« siger Steen Bocian.

Hos Nykredit vurderer chefanalytiker Tore Stramer også, at dansk økonomi er kommet i bedre form.

»En stigningstakst på 1,7 pct. er bestemt til den positive side og et udtryk for, at dansk økonomi trods alt har fået det bedre. Det er især arbejdsmarkedet, der fører an,« lyder det fra Tore Stramer.

Han betegner situationen for lønmodtagerne som gunstig lige nu.

»Lønningerne stiger i et klart højere tempo end forbrugerpriserne. Det har givet danskerne en stigende realløn i både 2013 og 2014, efter at reallønnen faldt i årene 2010-2012. Samtidig er boligrenterne rekordlave, skatten på arbejde er blevet lettet og boligmarkedet viser bedring - i hvert fald i visse dele af landet,« forklarer Tore Stramer.

Han peger yderligere på, at olieprisen har været med til at trække inflationen ned.

Det burde alt sammen understøtte et stigende forbrug, men heller ikke Tore Stramer tror på et opsving i forbruget.

»Det er danskernes gæld stadig for høj til,« tilføjer han.