Vi afdrager dobbelt så meget, men det er rent held

Vi høvler boliggæld af som aldrig før, men det er formentlig ikke med vilje.

For det er primært den lave rente, der har sat skub i afdragene. Hvor man på et lån på 1 mio. kr. med en løbetid på 30 år kun afdrog 14.390 kr. i 2009 ligger det tilsvarende beløb for et tilsvarende lån på 31.159 kr. i 2015 - altså dobbelt så meget.

»Det betyder, at de danske F1-lånere afdrager mere end dobbelt så meget nu som tidligere, uden at de af den grund kan mærke det på den månedlige ydelse, der også er faldet,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Boliglån afvikles efter det såkaldte annuitetsprincip. Det betyder, at et rentefald slår direkte igennem på afdraget. Men der er også andre grunde til, at vi afdrager mere, mener boligøkonom i Nykredit, Joachim Borg Kristensen.

»I det seneste år er det afdragsfrie udlån faldet med 15 mia. kr., og det udgør nu 54 pct. af det samlede realkreditudlån. Afdragene er dog også øget som følge af annuitetsprincippet. Resultatet er samlet set, at boligejerne skønsmæssigt afdrager for ca. 26 mia. kr. om året på realkreditlån, hvilket er godt 1 mia. kr. mere end for et år siden,« siger Joachim Borg Kristensen.

Sådan har afdragene udviklet sig:

Kilde: Nordea Kredit

Han anslår, at boligejerne har brugt omtrent 90 pct. af deres samlede rentebesparelse til at afdrage mere på boliggælden.

At nogle boligejere afdrager så heftigt, betyder, har andre konsekvenser, påpeger Lise Nytoft Bergmann.

»Det er godt for den enkelte boligejer, som hurtigere får nedbragt sin gæld, men det betyder også, at der er kommet større forskel på de boligejere, der rent faktisk afdrager, og de der ikke gør. De boligejere, der afdrager, gør det nu for fuld skrue, og det forbedrer deres fremadrettede muligheder på boligmarkedet betragteligt,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Jo lavere gæld, desto mindre er sandsynligheden for, at en eventuelt senere rentestigning slår benene væk under økonomien eller for at et boligprisfald gør en teknisk insolvent og dermed fastlåst til den nuværende bolig.

»Alt afhænger dog af, hvordan de afdragsfrie boligejere bruger besparelsen fra det manglende afdrag. Afdrager de i stedet mere eller hurtigere på anden og dyrere gæld, bør det ikke give anledning til bekymrede miner,« siger Lise Nytoft Bergmann.

En anden og tydelig bevægelse er, at boligejerne i stigende grad vælger fast forrentede lån. I det seneste år er der kommet flere fast forrentede lån for 31 mia. kr., og det sker på bekostning af F1-lånene. Det betyder, at de dermed sikrer sig mod rentestigninger. Det er positivt, mener Joachim Borg Kristensen.

»Bevægelsen mod længere rentebinding og fast rente har i sig selv barberet næsten 950 mio. kr. af den potentielle rentebesparelse. Dertil kommer, at boligejerne har øget deres samlede boliglån med 14 mia. kr. Denne udlånsvækst har isoleret set øget renteudgifterne med godt 100 mio. kr. Boligejernes rentebesparelse lander derfor reelt set på ca. 1,1 mia. kr. om året efter skat,« konkluderer Joachim Borg Kristensen.