Dommerne ofte uenige i bankernes ankenævn

Hvis forbrugernes repræsentanter var i flertal i Pengeinstitutankenævnet, ville bankkunderne med stor sandsynlighed vinde flere sager. For der er stor forskel på, hvordan nævnets medlemmer dømmer, alt afhængig hvor de kommer fra.

Det viser Pengeinstitutankenævnets årsberetning for 2014. Året var specielt, fordi det bar præg af de mange sager om kunder, der havde tabt penge i forbindelse med krakket i Roskilde Bank.

I september 2013 blev der indgået et forlig mellem forbrugerombudsmanden og statens skraldespandsbank, Finansiel Stabilitet. Forliget gik ud på, at kunderne kunne få 60 pct. af deres tab dækket. Derudover var der nogle kunder, som var omfattet af nogle helt specielle betingelser.

Mens forbrugerombudsmanden vurderede sagerne, afventede Pengeinstitutankenævnet en afgørelse. Da den kom, besluttede ankenævnet sig at følge trop. Det betød, at i de sager, hvor klagerne fik medhold, fastsatte ankenævnet en erstatning på skønsmæssigt 60 pct. af tabet.

Men hvis det stod til Forbrugerrådet Tænks medlemmer af ankenævnet, ville bankkunderne have fået det fulde beløb tilbage.

»Et mindretal bestående af de nævnsmedlemmer, der er udpeget af Forbrugerrådet Tænk, har afhængig af sagernes karakter i de fleste tilfælde stemt for, at klagere skal have fuld erstatning for aktiekøb, der var blevet finansieret med lån i banken,« hedder det i årsberetningen.

Der er fem dommere om hver sag i Pengeinstitutankenævnet. Ved behandling af en klage deltager formanden, der er dommer (formanden for ankenævnet er Højesteretsdommer), to medlemmer fra pengeinstitutterne og to medlemmer udpeget af Forbrugerrådet Tænk.

Pengeinstitutankenævnet modtog 433 nye sager i 2014. Det er lidt flere end i 2013, men historisk set ligger det tæt på normen.

Selv afsluttede Pengeinstitutankenævnet 660 sager i 2014. Kun i 12 tilfælde fik klagerne medhold, i 18 tilfælde delvist medhold. Pengeinstitutterne fik medhold i 189 tilfælde. 310 sager endte i forlig, og 69 blev afvist.

Ikke overraskende var der flest klager over Danske Bank, der er Danmarks største bank. Den blev der klaget 47 gange over, derefter kom Finansiel Stabilitet med 31 og Nordea med 30 klager.