Hver niende dansker har fået håndværkerfradrag
Det blev især brugt til vedligeholdelse og energirenoveringer, fremgår det af vurderingen af ordningen.
Hver niende dansker har de seneste år benyttet sig af det såkaldte håndværkerfradrag til at foretage forbedringer på boligen. Det viser nye tal fra Skatteministeriet, der har vurderet effekterne af den BoligJob-ordning, der udløb ved årsskiftet.
Tallene viser, at cirka 550.000 danskere hver år i årene 2012-2014 har benyttet sig af ordningen og muligheden for at fratrække arbejdsløn til håndværkere på op til 15.000 kr. i indtægten.
Den seneste optælling fra ministeriet viser, at 592.595 danskere i 2014 har fået del i boligjobordningen, mens tallet for 2013 var 568.435.
Tilbage i april var tallet for 2014 på knap 570.000 personer, men efterfølgende har flere indberettet fradrag, så tallet nu har rundet de 592.000.
I begge år er cirka 93 pct. af fradragene udnyttet på helårsboligen, mens cirka 7 pct. er gået til sommerhus eller fritidsbolig.
»Når cirka hver niende skattepligtige dansker har benyttet ordningen, kan man konstatere, at den nåede at blive populær blandt danskerne,« lyder det fra Michael Riff Alexandersen, der er erhvevspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.
Organisation har talt for en forlængelse af ordningen, og også Venstre har talt for at genindføre ordningen i tilfælde af en valgsejr.
Skatteministeriets gennemgang af boligjobordningen viser, at danskerne først og fremmest har benyttet ordningen til at gennemføre renovering og energibesparelser (samlet 91 pct.) i boligen og i mindre omfang til rengøring og havearbejde.
»En tredjedel af håndværksarbejdet har været til grønne tiltag, som har været med til at spare på energien. Men samtidig har ordningen også været med til at gøre sort arbejde hvidt. Når så mange danskere brugte ordningen i fjor, er det udtryk for, at det vil være fornuftigt at genindføre den,« siger Michael Riff Alexandersen.
Det er dog allerede blevet afvist af skatteminister Benny Engelbrecht (S).
Det er bl.a. sket med henvisning til, at analysen, der blev udført af analysevirksomheden Damvad, ikke kun påpeger fordele ved boligjobordningen.
Analysefirmaet fremhævede, at ordningen ganske vist støttede økonomien i en periode med svag efterspørgsel. Men samtidig pegede firmaet på, at der ikke længere er konjunkturpolitiske argumenter for ordningen, at der ikke blev fundet nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at effekten på sort arbejde var begrænset.
Hele analysen kan ses hos Skatteministeriet.
