Nordea har betalt høj pris for at sikre kunder negativ rente

Nordea Kredit har betalt næsten en kvart mia. kr. for at sikre sine kunder, at de kunne få gavn af den negative rente.

Helt præcist er regningen til Nordea på 234 mio. kr., fremgår det af årsregnskabet. Det var regningen for en form for forsikring mod negative renter.

»Nettoresultatet er faldet primært på grund af indførsel af et rentegulv på udvalgte obligationsserier, og det resulterer i en negativ engangseffekt i regnskabet på 234 mio. kr.,« hedder det i regnskabet.

Ifølge bestyrelsesformand for Nordea Kredit, Peter Lybecker, skulle der da også synkes en ekstra gang, før beslutningen blev truffet. Men i Nordea var man ikke i tvivl.

»Da renten blev negativ, diskuterede vi, hvordan vi skulle håndtere det over for kunder og investorer. For investorer var det klart, at vi ikke kunne opkræve negativ rente. Vi vurderede derimod, at kunderne også skulle have gavn af den negative rente,« siger Peter Lybecker.

Derfor afdækkede Nordea Kredit risikoen med gigantforsikringen på 234 mio. kr. Den dækker alle de obligationsserier, der er blevet introduceret, og hvor der er risiko for negativ rente. Anderledes forholder det sig med nye obligationsserier. I dem er der taget højde for renteudviklingen, og hvis renten bliver negativ, kommer investorerne til at betale for det.

Dette gælder nye obligationsserier. Kunder med lån i ældre serier er altså sikret via Nordeas forsikring.

»Der er tale om en engangsbetaling fra vores side. Der kommer ikke flere regninger til os på den konto,« siger Peter Lybecker.

Der kommer heller ikke penge tilbage til Nordea, selv om renten på de forsikrede lån skulle blive positiv.

Nordea Kredit er det eneste institut, der konsekvent tilbyder kunderne negativ rente.

»Vi var da overraskede over, at vi var de eneste, der tog den beslutning. Det ville have været lettere for os at nulstille renten, men det mente vi altså ikke ville være rimeligt over for kunderne,« siger Peter Lybecker.

Han understreger, at Nordea Kredit ikke har tænkt sig at læsse betalingen af den rekordstore forsikring over på kunderne i form af højere gebyrer.

»Det ville være en umulighed på grund af den skarpe konkurrence i sektoren, men det ville heller ikke være rimeligt eller retfærdigt over for kunderne,« siger Peter Lybecker.

For privatkunder er der typisk tale om de såkaldte Kort Rente-lån. Renten på dem fastsættes hvert halve år, og ved sidste rentefastsættelse blev den negativ. Det betyder, at Nordeas kunder betaler en rekordlav ydelse på ca. 500 kr. om måneden efter skat for at låne 1 mio. kr. afdragsfrit. Til sammenligning er ydelsen på et F1-lån ca. 900 kr.

I de konkurrerende institutter har man sat renten til nul, så her betaler kunderne væsentligt mere end hos Nordea Kredit.