Risikofrit at sende bankkunder i gældsregister

Kan en bank omkostningsfrit sende en kunde i gældsregistret, Experian, få en påtale fra Datatilsynet og slippe med et såkaldt dementi?

Ja, det kan den, viser en afgørelse fra Pengeinsitutankenævnet, hvor Danske Bank slap for at betale erstatning til en kunde, som banken mod reglerne havde sendt i gældsregistret. Kunden havde krævet en erstatning på ikke mindre end 774.090 kr., fordi vedkommende på grund af registreringen var gået glip af to job og i en periode havde begrænset økonomisk råderum.

Der var tale om et gammelt krav fra en tvangsauktion i 1988. Kravet dukkede først op igen i 2010 i forbindelse med en anden forretning med banken. I 2011 fik kunden at vide fra Experian, at hun var optaget i registret med et krav på ca. 270.000 kr., og at den ville gælde i fem år. Indberetningen kom fra Danske Bank. Denne afgørelse klagede hun over til Datatilsynet, og i 2013 blev hun slettet af Experian.

I september samme år traf Datatilsynet yderligere en afgørelse, der slog fast, at registreringen var sket i strid med Persondataloven. Betingelserne for en registrering var opfyldt i 1988, men registreringen skulle slettes fem år efter - altså i 1993. Og samme krav kan ikke registreres to gange.

Da afgørelsen faldt, rejste kunden krav om erstatning på 744.900 kr. Tabet blev opgjort som tabt indtægt i godt to år efter registreringen samt erstatning for tort.

Til ankenævnet kunne hun fortælle, at hun havde fået afslag på to stillinger, fordi de virksomheder hun søgte om job hos, ikke ville ansætte folk i ledende stillinger, hvis de var registreret i et gældsregister. Derudover kunne hun i en længere periode ikke få lån, kredit eller kreditkort i sit nye pengeinstitut. Hun fik opsagt sit telefonabonnement og kunne ikke oprette nye forsikringer.

Danske Bank sagde undskyld for fejlen, men ville ikke betale erstatning.

»Der er ikke kausalitet og adækvans mellem registreringen og jobafslagene,« som Danske Bank udtrykte det til Pengeinstitutankenævnet.

I ankenævnet tog man til efterretning, at banken havde indrømmet sin fejl, og at når det ikke kunne dokumenteres direkte, at kunden havde lidt et tab som konsekvens af registreringen, slap banken for at betale.