Historisk høj boliggæld bremser forbruget

Først om fire til fem år vil forbruget være så højt, at det kan trække dansk økonomi fremad. Vi er nemlig ramt af en giftig cocktail. Ingredienserne er høj boliggæld, relativ lav boligformue og store rekordstore pensionsformuer.

»Frem til 2007 steg forbruget langt mere end indkomsten, og vi brugte langt mere, end vi fik udbetalt. Det kunne lade sig gøre, fordi de stadig højere huspriser gav grundlag for stadig større gæld. Men siden hen er huspriserne jo faldet igen, uden at gælden er fulgt med ned. Det betyder, at vi i dag i gennemsnit kun har en spinkel friværdi, som ikke giver plads til noget nyt lånefinansieret opsving. I stedet stiger forbruget bare nogenlunde i samme takt som indkomsten,« siger forbrugerøkonom i Danske Bank, Las Olsen.

I 2007, før finanskrisen slog igennem, udgjorde boligværdierne 400 pct. af vores disponible indkomst, boliggælden ca. 300 pct. Der var med andre ord en fin balance mellem formue og gæld. Den balance er væk. Siden er boligværdierne faldet til ca. 300 pct. af indkomsten, og gælden er nogenlunde på samme niveau. Pensionsformuen er nu for første gang tæt på at runde boligformuen i forhold til indkomsten.

Problemet med så store pensioner er, at der er tale om penge, som er bundet og ikke kan bruges her og nu.

»Siden 2007 har vi øget vores pensionsopsparing stort set lige så meget, som vores friværdi er faldet. Så vores formue er sådan set ikke blevet mindre. Men pensionsopsparing er jo ikke penge, man kan bruge her og nu, og det er heller ikke penge, der spiller nogen særlig stor rolle for, hvor rige vi føler os,« mener Las Olsen.

Privatforbruget burde faktisk vokse meget hurtigere, end det gør nu. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertillidsindikatoren faldt fra 9,2 til 5,0 i september. Det er sjette måned i træk, at den falder. Det er dog stadig et højt tal.

»Vi er i en tidlig fase af et opsving, beskæftigelsen stiger, huspriserne er på vej op, renten er meget lav og forbrugertilliden er altså også høj. Det ville normalt få os til at låne penge, så forbruget kunne stige hurtigere end indkomsten og på den måde være med til at gøre opsvinget endnu kraftigere. Men det ser vi ikke denne gang. Forklaringen på det er helt givet, at vi denne gang har en meget stor gæld til at starte med, som passer bedre til huspriserne i 2007 end til de huspriser, vi har nu.«

Las Olsen tror heller ikke på, at faldet i forbrugertilliden vil få forbruget til at falde. Tværtimod tyder niveauet på fortsat vækst.

»Det mærkelige er nærmere, at forbruget kun er vokset så langsomt, mens forbrugertilliden var ekstremt høj,« konstaterer han.

Der vil formentlig gå fire til fem år, før der er en mere fornuftig balance mellem gæld og boligformue. Men det afhænger i høj grad af udviklingen i huspriserne og opsvingets styrke.

» I mellemtiden skal vi nok ikke regne med, at det bliver privatforbruget, der for alvor trækker økonomien op. Vi er nu nået til, at forbruget ikke direkte trækker ned i BNP-væksten, og det skal vi nok være tilfredse med. I stedet er det op til eksporten og investeringerne at skabe efterspørgsel i Danmark,« siger Las Olsen.