Nordea tabte boligslag i Højesteret

Den konkursramte andelsboligforening Klostergaarden har vundet endnu et slag i den langvarige tvist med Nordea i Danmark om regningen for boligselskabets kollaps i 2011.

Tirsdag afsagde Højesteret dom i en sag om boligforeningens beslutning om at ophæve en tidligere vedtaget forhøjelse af boligafgiften.

Nordea krævede i landsretten 27.000-67.000 kr. pr. lejlighed efterbetalt, fordi andelsboligforeningen i slutningen af 2010 valgte at ophæve en planlagt huslejeforhøjelse, som alligevel ikke ville kunne redde foreningen fra økonomisk sammenbrud.

Landsretten gav dog andelsboligforeningen ret i, at huslejeforhøjelsen hverken var ugyldig eller omstødelig. Det samme gjorde Højesteret tirsdag.

I afgørelsen skriver landets øverste domstol blandt andet:

»En andelsboligforenings beslutning om at fastsætte boligafgiften til et niveau, der ikke er tilstrækkeligt til at dække foreningens udgifter, er som udgangspunkt ikke ugyldig, og Nordea havde ikke påvist omstændigheder, der gav grundlag for at fravige dette udgangspunkt.«

Retten bemærker endvidere, at beslutningen ikke kunne omstødes efter konkurslovens paragraf 64, da den savner de egenskaber, der er karakteristisk for gaver, ligesom den ikke kunne betragtes som en utilbørlig disposition, der kunne omstødes efter konkurslovens paragraf 74.

Nordea har under sagens forløb påstået, at beboerne bevidst og utilbørligt har fremkaldt konkursen for at kunne blive boende billigt som lejere, men det afviste retten altså.

Højesteret lægger tværtimod vægt på, at andelsboligforeningens sammenbrud primært skyldes, at man havde budgetteret med en årlig indtægt på 2,2 mio. kr. ved salg på andelsbasis af lejeboliger, men det er altså ikke lykkedes. Det er her væsentligt, at Nordea var bekendt med budgettet ved långivningen.

For at redde foreningen besluttede Klostergaarden i 2009 to gange at forhøje boligafgiften med sammenlagt 150 kr. pr. kvadratmeter om året. Samt en yderligere stigning på 4 pct. om året i perioden 2012-2018.

Det var håbet, at de økonomiske problemer derefter ville være løst, men i 2010 stod det klart, at det ikke var tilfældet. I stedet havde man kurs mod et underskud på kassekreditten på 40 mio. kr. i 2018.

Der blev derfor sammen med Nordea udarbejdet en ny genopretningsplan med en yderligere forhøjelse af boligafgiften.

Den blev dog forkastet på en ekstraordinær generalforsamling, og ikke lang tid efter besluttede man at rulle de allerede gennemtrumfede afgiftsforhøjelser tilbage. Og det havde man altså ret til, har Højesteret tirsdag afgjort.

»Vi er meget tilfredse med afgørelsen. Vi er specielt tilfredse med, at Højesteret fastslår, at der ikke er noget odiøst i det, som andelshaverne har gjort,« siger advokat Kasper Westberg, partner i Elmann Advokater.

Han er samtidig tilfreds med, at det er andelshavernes udlægning af den økonomiske situation, der er lagt til grund.

»Her fastslår Højesteret, at den økonomiske situation var en sådan, at det ikke var på grund af det her (nedsættelse af boligafgiften, red.), at foreningen gik konkurs,« siger Kasper Westberg.

Fremadrettet kan dommen også få konsekvenser, omend ikke alt er helt klart.

»Man fastslår her, at det er andelsboligforeningen, der fastsætter boligafgiften. Det principielle grundlag er der ikke grundlag for at rykke på. Hvor grænsen (for boligafgiftens størrelse, red.) går, kan man ikke udlede direkte, men det er værd at bemærke, at både landsretten og Højesteret siger, at det ikke er under niveauet på stiftelsestidspunktet,« siger Kasper Westberg.

Den 31. maj 2011 blev andelsboligforeningen taget under konkursbehandling efter egen begæring.

Nordea Bank Danmark og Nordea Kredit skal betale sagsomkostningerne på sammenlagt 750.000 kr.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Nordea.

Læs Højesterets dom her.