Banker fordobler indtjening på udskældt rådgivergebyr
Siden 2010 har bankerne fordoblet indtjeningen på at rådgive om investeringsforeninger. Det er selv om antallet af kunder i samme periode er faldet fra 835.000 til 776.000.
På fem år har bankerne fordoblet indtjeningen på at rådgive private investorer omkring investeringsforeninger, selv om 59.000 færre danskere har adgang til rådgivningen.
En rapport fra analyseinstituttet Morningstar viser, at bankerne i første halvår 2015 har indkasseret 2,0 mia. kr. i såkaldt formidlingsprovision fra investeringsforeningerne. Det er stort set det samme som i hele 2010, hvor tallet lød på 2,1 mia. kr. Dermed tyder alt på, at bankernes indtjening i 2015 bliver ca. dobbelt så høj som i 2010.
Den primære forklaring fra bankerne og investeringsforeningerne er, at kundernes samlede formue i investeringsforeningerne stort set er fordoblet i perioden. Men ser man på antallet af kunder, er det i samme periode faldet fra 835.000 til 776.000 ifølge tal fra Investeringsfondsbranchen.
Derfor er det urimeligt, at bankerne skummer fløden, mener Jens Møller Nielsen, der er direktør i Dansk Aktionærforening.
»Der burde helt oplagt være nogle stordriftsfordele i det her, og dem har man på mystisk vis ikke formået at realisere. Når man har færre mennesker, der skal rådgives, så er de reelle omkostningerne jo ikke fordoblet. Der må være nogen, som tjener rigtig gode penge på det her,« siger Jens Møller Nielsen.
Der må være nogen, som tjener rigtig gode penge på det her.
Det er investeringsforeningerne, der har til opgave at forhandle de bedste vilkår hjem til foreningens medlemmer. Den opgave har man svigtet ifølge aktionærforeningen.
»Problemet er, at vi ikke har et effektivt marked, hvor kunderne er i stand til at gennemskue, hvad de køber, og stille tilstrækkelig skarpe krav. Derfor er det investeringsforeningernes bestyrelser, der skulle løse den opgave for dem. Men det er ret tydeligt med de her tal, at det gør de ikke godt nok,« siger Jens Møller Nielsen.
I Nordea Invest mener direktør Eric Pedersen, at der er flere gode grunde til, at bankernes skal have dobbelt så meget for at rådgive færre.
»Kompleksiteten er i hvert fald steget. Der er også kommet flere og flere myndighedskrav til, hvordan den rådgivning skal være. Og så har kunderne bevæget sig i retning af mere komplicerede aktieprodukter, hvor rådgivningshonoraret bare er højere,« siger han.
Danske Bank har ikke ønsket at kommentere sagen. I bankernes brancheorganisation Finansrådet kan kontorchef Merete Hjetting ikke se problemet.
»Når foreningens formue øges, betyder det også, at foreningernes betaling til bankerne øges,« skriver Merete Hjetting i en mail uden at forholde sig til, om det er blevet dobbelt så dyrt for bankerne at rådgive 59.000 færre kunder.