Vi får ikke længere hjælp fra inflationen til boliggælden

Det er slut med at få hjælp fra inflationen, når vi skal afvikle vores boliggæld, viser en ny opgørelse fra Realkreditforeningen.

Tidligere fik vi god hjælp, for inflationen gør gælden mindre værd i nutidskroner, og boligejere, der optog et afdragsfrit lån i efteråret 2003 på 1 mio. kr. har reelt fået værdiforringet deres gæld med ca. 150.000 kr. over ca. otte år. De 150.000 kr. kan betegnes som et ekstraordinært afdrag.

Men siden 2011 har der været mindre og mindre hjælp at hente, og i dag er der stort set ingen. Det illustrerer behovet for at få afdraget på gælden, når renten er så lav som nu, mener direktør i Realkreditforeningen, Karsten Beltoft.

»Man får så at sige fuld valuta for afdragene, da inflationen kun giver en yderst beskeden hjælpende hånd i disse år. Så et godt råd er at benytte den lave rente til at afdrage på gælden for at være mindre sårbar den dag renten stiger,« siger Karsten Beltoft.

Den lave inflation er ikke et problem, understreger han.

»Den lave inflation er med til at sikre boligejerne en meget lav rente. Begge dele er forhåbentlig med til at skabe højere vækst i samfundet, flere i beskæftigelse osv.,« siger Karsten Beltoft.

Man kan høvle gæld af på flere måder, oplyser boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann. Den mest effektive er at skære af løbetiden.

»I øjeblikket handles det fast forrentede 20-årige 2,5 pct. lån i kurs 99, mens det 15-årige 2 pct. lån handles i kurs 98,9. De låntyper vil være et oplagt valg for boligejere, der ønsker at bruge den lave rente til hurtigere at blive gældfri,« mener Lise Nytoft Bergmann.

En anden metode er at vælge et 30-årigt fast forrentet lån. De 30-årige lån er nemlig kendetegnet ved at have en høj kursfølsomhed, og det betyder, at restgælden vil falde, når renten stiger.

»Metoden er ikke nær så sikker som de høje afdrag, da der ikke ligger nogen garanti for, hvornår renten vil stige igen, og om den i det hele taget gør det. Det er et godt skridt på vejen,« mener Lise Nytoft Bergman.

Mest afdrager man ved at bruge flekslån. Vælger man eksempelvis et F5-lån for et lån på 1 mio. kr., får man afviklet knap 163.000 kr. på fem år. Til sammenligning afvikler man "kun" 114.000 kr. på et fast forrentet lån.