Pas på med tillægslån: Flekslån kan blive dyrere end fast rente
På grund af den lave rente har det været meget attraktivt at optage tillægslån med kortere løbetid.
Bidragssatserne er på vej til at blive så høje, at det rykker ved balancen mellem flekslån og fast rente. For når Nykredits og Totalkredits bidragsforhøjelser slår igennem den 1. juli, kan regningen ved at optage et flekslån blive højere, end hvis man vælger et fast forrentet lån.
»Balancen er ved at tippe. Som boligejer skal man tænke sig meget godt om og reagere. Man må være både døv og blind for at tage et af de lån med de højeste bidragssatser,« siger direktør i Mybanker, John Norden.
Efter at renterne er faldet til rekordniveauer, har der været større trafik i lån med kortere løbetid. Mange har benyttet realkreditten til at optage tillægslån til enten boligforbedringer, en ny bil eller større forbrugsgoder. Ved at vælge lån med 10-årig løbetid eller derunder har det været langt billigere end at optage et banklån trods relativt høje etableringsomkostninger.
Hidtil har det været billigst at optage et flekslån, men det slutter med de nye bidragssatsser. For i mange tilfælde vil et flekslån nu være dyrere end et fast forrentet lån.
Så meget skal man betale i bidrag (i pct.) for et tillægslån i låneintervallet 60-80 pct.:
| Låntype | Bidrag før 1. juli | Bidrag efter 1. juli |
|---|---|---|
| F1-lån | 1,50 | 1,90 |
| F3-lån | 1,25 | 1,65 |
| Fast rente | 1,00 | 1,20 |
| Tillæg for afdragsfrihed | 0,60 | 0,80 |
I dag kan man eksempelvis få et 10-årigt lån med en fast rente på 1 pct. til en kurs tæt på 100.
Et tillægslån optages typisk i det yderste låneinterval mellem 60 og 80 pct. af boligens værdi. Det giver en bidragssats på 1,2 pct. Den reelle rente ligger altså lige lidt over 2,2 pct.
Tager man et tilsvarende F1-lån, er renten godt nok kun ca. 0,3 pct. Men dertil skal lægges bidrag på 1,9 pct. og kursskæring på 0,3 kurspoint ved hver rentetilpasning eller refinansiering. Det sidste kan man omregne til en ekstra rente på 0,3 pct. point.
Sammenlagt når man altså op på en ydelse til realkreditinstituttet alene på ca. 2,5 pct. for et F1-lån. Kursskæringen skal betales hvert år, og samtidig løber man risikoen for, at renten kan stige allerede efter et år.
»Pengene ville altså være brugt langt bedre ved at vælge et andet lån. I stedet for at sende pengene direkte videre til realkreditinstituttet, er det nok en bedre idé at bruge dem på eksempelvis at afdrage yderligere,« siger John Norden.
Også F3-lånet vil formentlig overhale et fast forrentet lån, når de nye bidragssatser træder i kraft. Renten er i øjeblikket 0,3 pct. Her får bidraget også et skub opad til 1,650. Så den reelle ydelse til realkreditinstituttet ender på ca. 2 pct. Dertil skal så lægges kursskæring på 0,2 kurspoint hvert tredje år.
»Det er lidt bekymrende, at man også straffer F3-lånerne. For mange har jo fulgt realkreditinstitutternes råd og netop optaget et sådant lån for at minimere renterisikoen,« siger John Norden.


