Fortsæt til indhold

Renten er 0 - alligevel betaler du 820 kr. for at låne 1 mio.

Boligejere med F1-lån betaler reelt ikke rente længere.

Privatøkonomi

En rente i nul vil normalt betyde, nul afkast for långiver eller investor og nul udgift for låntager, men sådan er boligmarkedet langt fra skruet sammen. Når en investor køber en F1-obligation, får han en rente på 0. Når en boligejer fra 1. april skal betale sin ydelse på F1-lånet, kommer han alligevel til at lægge 820 kr. om måneden efter skat for et afdragsfrit lån på 1 mio. kr.

Forklaring: F1-lånere betaler ikke længere til investorerne, men direkte til realkreditinstitutternes kasse. Det viser de første fleksauktioner, der afvikles i disse dage med virkning fra 1. april.

Og fra 1. juli bliver regningen endnu højere for kunder i Nykredit og Totalkredit. Fra den dato bliver højeste bidragssats 2,7 pct. for et F1-lån uden afdrag, der ligger i yderste låneinterval.

Så meget koster et F1-lån på 1 mio. kr.:

Mdl. ydelse nu efter skatForeløbig rente pr. 1. aprilYdelse pr. 1. april efter skatForskel
Med afdrag3.3700,30 pct.3.39525
Uden afdrag7200,29 pct.820100

Her er bidragssatsen 0,86 for lån med afdrag og 1,2 for lån uden afdrag. Kursskæring på 0,3 point er indregnet.

De øvrige realkreditinstitutter har endnu ikke meldt ud, om de følger med, men Forbrugerrådet Tænk frygter, at de gør.

Realkredit Danmark og Nykredit er gået i gang med auktionerne, og renten på F1-lånet bliver tredoblet i forhold til seneste april-auktion. Men der er tale om småpenge. Det er omkostningerne, der trækker læsset.

Lånere med F1-lån uden afdrag mærker rentestigningen mest med en stigning i den månedlige ydelse på 100 kr. efter skat. Renten er steget til 0,3 pct. mod 0,11 ved den seneste auktion.

»Selv om det umiddelbart syner af en næsten tredobling af renten, skal man huske, at man kommer fra en ekstrem lav rente, og derfor betyder en tredobling ikke ret meget på ydelsen på et F1-lån,« siger økonom i Realkredit Danmark, Sonia Khan.

I Realkredit Danmark beregner man sig en kursskæring på 0,3 point ved hver eneste refinansiering. Det svarer til en ekstra rente på 0,3 pct., men det er instituttet selv, der får pengene. Hvis der var tale om en reel rente, ville det være investorerne, som fik pengene.

Kursskæringen alene er altså forklaringen på, at kontantrenten hos Realkredit Danmark er præcist 0,3 pct. på mandagens auktion. I Nykredit/Totalkredit er renten 0,28 pct.

Artiklens emner
Totalkredit
Nykredit