Unge deler sig ud af bolignøden

Det kræver ofte gode forbindelser, rige forældre eller penge under bordet, når unge skal finde en bolig i de store studiebyer, skriver Politiken mandag.

 Derfor flytter unge danskere i stigende grad sammen i delelejligheder, hvor stort set alle kvadratmeter bliver brugt til beboelse, også fællesrum og dagligstuer. Det er meldingen både fra Lejernes Landsorganisation (LLO) og fra de private udlejere. Tendensen viser sig også i statistikken over danskernes boligforhold.

»Når vi kommer rundt og kigger, så er alle værelserne jo udnyttet, det der med et fællesrum, det eksisterer bestemt ikke alle steder. Til gengæld kan tre eller fire unge altså få en bolig i storbyen til en husleje, de kan betale, omkring 3-3.500 kroner om måneden inklusive varme og forbrug«, siger Jesper Larsen, cheføkonom i LLO, til Politiken.

Der findes ikke nogen specifik statistik over, hvor mange unge der flytter sammen i deleboliger. Men Politiken har med hjælp fra Danmarks Statistik udledt de data om danskeres boligforhold, der kommer tættest på at beskrive den tendens, både udlejere og lejere oplever.

Ifølge statistikken er der sket en kraftig stigning i antallet af unge mellem 18 og 29 år, der bor sammen i lejligheder i de fire store studiebyer, men som ikke udgør et par eller en familie eller i øvrigt bor med børn. Fra 2010 til 2016 er antallet af unge samboende i denne kategori steget fra 62.000 til godt 90.000 – en stigning på ikke mindre end 45 procent.

 Det er sjældent ønsket om en kollektiv livsstil, husmøder og fællesskab, der får unge til at rykke sammen i storbyerne. Det er nærmere tale om ’fornuftskollektiver’, hvor behovet dikterer boformen.

Delelejligheder er mest af alt en fornuftig vej ind på et brutalt boligmarked, mener blandt andre Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter:

»Jeg ser det mere som en løsning på et praktisk problem end som et ønske om at genopfinde bofællesskabet, som vi kender det fra kollektiver. Jeg tror, man deler en lejlighed i en periode, fordi man mere eller mindre er tvunget til det. Alternativet for mange er at sidde og kukkelure i en meget lille lejlighed uden for København«, siger han til avisen.

Danske Studerendes Fællesråd DSF nikke genkendende til situationen. »Rigtig mange studerendes boligsituation er, at man tager, hvad man kan få, fordi boligmarkedet er så presset, som det er. I virkeligheden er præferencerne i forhold til boligform noget, der kommer i anden række, fordi man simpelthen bare har behov for at finde et sted at bo«, siger DSF’s formand Yasmin Davali til Politiken.

Udviklingen bliver bekræftet af Ejendomsforeningen Danmark, der oplever en voksende efterspørgsel på rammer og regler for, hvordan de nye bolfællesskaber skal organiseres.

»Vores medlemmer fortæller, at det bliver mere og mere almindeligt, at flere deler en lejlighed«, siger administrerende direktør, Torben Christensen til avisen.

Selv om deleboligerne giver mange unge den bolig, de drømmer om i storbyen, advarer LLO om udlejningsformen, der ser ud til at sprede sig blandt de mange fornuftskollektiver: at enkelte bofæller får magt til at smide andre ud med kort varsel uden grund. 

»Det, vi ser, er jo, at udlejerne i stigende grad forlanger, at det er en enkelt af beboerne i kollektivet, der står som den formelle lejer på kontrakten, mens resten så lejer et værelse af deres bofælle. Men det betyder, at de kan siges op og smides ud med en måneds varsel uden grund«, siger Jesper Larsen og tilføjer:

»Hvis denne model breder sig, får vi en nye underklasse af unge på boligmarkedet, som ikke har nogen rettigheder«.

21-årige Nanna Møller Jensen bor med kæresten og en bofælle i en fremlejet andelsbolig på Nørrebro i København. Selv om de deler køkken og stue, ser de ikke deres hjem som et kollektiv.

»I et kollektiv lever man på en bestemt måde og har bestemte regler og samme politiske orientering. Sådan lidt hippieagtigt. Det er jo bare tilfældigheder, at vi tre bor sammen«, siger hun til Politiken.

Kilde: Politiken