Halvdelen af danskerne kender ikke udbetalingskrav til boliglån
At låne penge til den nye bolig kræver gode opsparingsevner. Det er noget, de færreste danskere ved, viser ny undersøgelse.
Skal den nye bolig finansieres med hjælp fra banken, skal køber selv have 5 pct. af boligens værdi liggende på kistebunden. Men selvom det har været et krav fra pengeinstitutterne i snart et år, er det kun 47 pct. af befolkningen, som kender til reglen.
Det viser en ny undersøgelse, som Boligøkonomisk Videncenter (BVC) har lavet i samarbejde med Danmarks Statistik.
En del af forklaringen skal ifølge direktør i BVC findes i den byge af nye krav, som har ramt boligmarkedets aktører på det sidste.
»Der har været tale om rigtig mange krav. Og nogle af dem kan godt virke lidt akademiske for almindelige mennesker. Derfor kunne man jo godt forvente, at flere kender til kravet om 5 pct. i udbetaling. På den anden side må man se på, hvem det her er relevant for. Og det er det mest for dem, som påtænker at købe fast ejendom,« siger direktør i BVC, Curt Liliegreen.
Derfor kommer undersøgelsens resultater heller ikke bag på ham. Det gør de til gengæld på Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea:
»Det tal lyder meget lavt. Og det gør mig nedtrykt at høre. For det betyder jo, at potentielle førstegangskøbere ikke kommer til at spare op i ordentlig tid. Det vil komme til at hindre handelsaktiviteten,« siger hun.
Samtidig frygter hun, at det manglende kendskab til udbetalingskravet kommer til at skabe større ulighed på boligmarkedet. Mange førstegangskøbere finansierer nemlig den del af udbetalingen, som de ikke kan nå at spare op til, ved at låne af deres forældre.
»Det stiller ikke de unge mennesker ens. Der vil komme en skævvridning i forhold til, hvem der kan komme ind på boligmarkedet, fordi det er nemmere for dem, der har velbeslåede forældre at få råd til udbetalingen, end de unge der ikke har,« siger hun.
For at komme en ny boligboble i forkøbet pålagde Finansstyrelsen i november 2015 pengeinstitutterne at opkræve 5 pct. af boligens værdi fra deres kunder. Samtidig skulle det forhindre folk i at optage lån for mere, end de kunne sidde for.
Siden indførelsen har aktiviteten på markedet været faldende.
Ifølge Realkreditforeningens Boligmarkedstatistik blev der i alt solgt 13.902 ejerboliger (parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse) i 1. kvartal 2015. Sammenlignet med 1. kvartal 2016, svarer det til et fald på 5 pct. Selvom det ikke udelukkende kan tilskrives de nye regler, er Morten Skak, lektor på SDU’s Center for Boligformidling, ikke i tvivl om, at de virker efter hensigten:
»Det har virket. Det er der ingen tvivl om. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget det har virket,« siger han og fortsætter:
»Det har ikke påvirket prisopgangen, så den helt er bremset. Priserne er heller ikke direkte faldet, men det hænger også sammen med at den økonomiske situation og beskæftigelsen i landet er i fremgang. Folk har fået mere tryghed i deres indkomster, og der forbruges også mere. De effekter har overvejet den dæmpende effekt, der er kommet ud af det her,« siger Morten Skak.