Privatøkonomi

Boligejere risikerer mareridt, hvis skattestop droppes

Regeringen vil ikke garantere, at skattestoppet på boliger fortsætter efter 2020. Det bør gøre boligejere nervøse. Nogle af dem risikerer at blive beskattet ud af deres hjem, advarer økonom.

Artiklens øverste billede
Skattestoppet på boliger blev indført i 2002 og betyder, at ejendomsværdiskatten siden da har været fastfrosset i kroner og øre.

Det vil få massive konsekvenser for den enkelte boligejer og for boligmarkedet som helhed, hvis politikerne på Christiansborg vælger at afskaffe det boligskattestop, som VK-regeringen opfandt i 2002.

Sådan lyder vurderingen fra en række økonomer, efter at Venstre har præsenteret sin nye 2025-plan, der tegner retningen for dansk økonomi i de kommende år.

Ikke én eneste krone har Venstre afsat til at videreføre skattestoppet på boliger efter 2020. I stedet er der øremærket 24 mia. kr. til at sikre »tryghed om boligskatten,« som det formuleres. Af dem skal 7 mia. kr. sendes retur til danskere, der har betalt for meget på grund af Skats skæve ejendomsvurderinger.

Resten skal bruges på overgangen til de nye ejendomsvurderinger.

Ifølge en boligøkonom får fremtidens boligskat stor økonomisk betydning for de danske boligejere.

»Især boligejere i hovedstadsområdet og Aarhus bør interessere sig for det. Det er rigtig mange penge, der er i spil,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Skattestoppet på boliger blev indført i 2002 og betyder, at ejendomsværdiskatten siden da har været fastfrosset i kroner og øre. Konsekvensen er, at de fleste boligejere i dag betaler en lavere ejendomsværdi end de 1 pct. af ejendommens værdi, som ellers er udgangspunktet.

På landsplan betaler en gennemsnitlig boligejer 10.900 kr. om året i ejendomsværdiskat. Ophæves skattestoppet, og boligejerne dermed skal til at betale for den reelle værdi af deres bolig, stiger regningen til 16.600 kr.

Det viser beregninger, som Nordea Kredit har lavet for Finans.

Forskellen mellem boligejerne i de enkelte kommuner er imidlertid enorm. I Frederiksberg Kommune skal boligejere have 43.000 kr. mere op af lommen hvert år. Boligejere i f.eks. Tønder kan nøjes med 400 kr.

»Landets dyreste områder har haft mest glæde af skattestoppet, fordi værdien af deres boliger i de senere år er steget markant, samtidig med at ejendomsværdiskatten har været fastfrossen. Derfor bliver boligejerne her ramt hårdest, hvis skattestoppet fjernes,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Regeringen vil endnu ikke svare på, om den har tænkt sig at videreføre skattestoppet til 2025. Både skatteminister Karsten Lauritzen og finansminister Claus Hjort Frederiksen siger, at man afventer det nye system for ejendomsvurderinger.

Indtil da bliver der ikke taget stilling til det.

Det er svært at forestille sig, at man afskaffer skattestoppet fra den ene dag til den anden. Det er muligt at finde en model, som sikrer en mere tryg overgang. Men lige nu er vi ude i ren og skær gætværk.

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Landets boligejere behøver dog ikke ligge søvnløse indtil da, mener cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, Realkredit Danmark.

»Det er svært at forestille sig, at man afskaffer skattestoppet fra den ene dag til den anden. Det er muligt at finde en model, som sikrer en mere tryg overgang. Men lige nu er vi ude i ren og skær gætværk,« siger han.

Boligskattestoppet er stærkt omstridt, fordi det ifølge flere eksperter er med til at forstærke udsving på boligmarkedet. Når boligpriserne stiger, bør ejendomsværdiskatten følge med op - og omvendt. Det gør den ikke i dag.

De økonomiske vismænd beskylder skattestoppet for at skævvride Danmark, da det er ejere af dyre boliger, som har fået den største skatterabat. Vismændene opfordrer til, at man både afskaffer skattestoppet og hæver ejendomsværdiskatten til 1,2 pct.

I dag er den reelle beskatning på landsplan kun 0,6 pct.

»Hvis ejendomsværdiskatten stiger, vil det få boligpriserne i især hovedstadsområdet og Aarhus til at falde. Nogle boligejere vil blive beskattet ud af deres hjem, selvom de har afdraget på deres gæld og har en sund økonomi. Og mange danskere vil ikke længere have råd til at købe bolig i de disse områder,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

Både hun og Christian Hilligsøe Heinig peger på, at det ikke kun er ejendomsværdiskatten, der kan give boligejerne hovedbrud. For hvad med grundskylden, der ikke er frosset fast på samme måde, og som flere steder i landet står til at stige voldsomt i de kommende år?

Frederiksberg Kommune er det ultimative skrækeksempel, mener Lise Nytoft Bergmann. Hun har regnet ud, at en almindelig husejer på Frederiksberg skal betale næsten 72.000 kr. om året i ejendomsværdiskat, hvis de nuværende grundvurderinger fastholdes, og skattestoppet ophæves.

Dertil kommer godt 100.000 kr. i grundskyld.

»Det svarer altså til 172.00 kr. om året alene i boligskatter. Det er voldsomt mange penge, især for dem, der købte deres hus på et tidspunkt, da priserne var meget lavere,« siger Lise Nytoft Bergmann og understreger, at der - trods alt - kun findes cirka 1.500 almindelige parcelhuse i Frederiksberg Kommune.

Udgangspunktet for grundskylden, der er en skat på jord, er grundens vurdering. Men på grund af store problemer med vurderingsmetoderne er der ikke lavet nye vurderinger siden 2011. Alligevel oplever mange boligejere, at grundskylden stiger år for år.

»Skrækscenariet for boligejerne i de dyre områder er, hvis de får et smæk både på ejendomsværdiskatten og grundskylden. Allerede i dag ser vi, at boligskatterne i mange husholdninger overstiger rente- og bidragsbetalingerne på huset,« siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

Finans Briefing giver dig hver dag alle de mest interessante nyheder, eksklusivt udvalgt af vore redaktører og leveret til din indbakke. Tilmeld dig her og styrk overblikket.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.