Realkreditten sender bidragsmilliarder videre til bankerne

Siden den globale finanskrise brød, ud har realkreditinstitutterne gentagne gange hævet priserne på boligejernes realkreditlån. For de fleste boligejere er bidragssatserne mere end fordoblet.

Boligejerne har fået at vide, at de skal betale mere, fordi regulering har gjort det dyrere at være realkreditinstitut. Men samtidig med at boligejernes regning er steget, har realkreditinstitutterne skruet op for deres betaling til bankerne, der formidler realkreditlånene.

Ifølge beregninger foretaget af FinansWatch sendte realkreditinstitutterne 3 mia. kr. videre til bankerne i 2007. I 2015 var dette beløb steget til 5,6 mia. kr. – en stigning på 83 pct. Dette skal holdes sammen med, at realkreditudlånet i samme periode blot er steget med 33 pct.

»Jeg er ærligt talt lidt rystet over at se disse tal. Det er vigtigt for kunderne, at realkreditten er velkapitaliseret, så man kan klare en krise. Men tallene viser, at i praksis har bankerne jo nu gennem flere år brugt realkreditten som en malkeko,« siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk til FinansWatch.

Når realkredittens egne tal viser, at bankerne har fået andel i de bidragsstigninger, som ellers har været begrundet med øgede kapitalomkostninger og krav om øget økonomisk polstring, så kan finanssektoren stå med et forklaringsproblem. Det mener direktør John Norden fra prisportalen Mybanker.

»De danske politikere har gjort rigtigt meget gennem de senere år for at hjælpe og beskytte det danske realkreditsystem. Men når det viser sig, at en betydelig del af de bidragsstigninger, der skulle hjælpe og styrke realkreditten, i stedet er gået til bankerne, så synes jeg i høj grad, at finanssektoren står med et forklaringsproblem,« siger John Norden.

Men ifølge bankernes interesseorganisation, Finansrådet, er der intet underligt i, at bankerne har fået del i bidragsstigningerne.

»I praksis er det låneformidling, rådgivning, men også en del af den økonomiske risiko, der ligger hos pengeinstitutterne. Det er pengeinstitutterne, der har kundekontakten, så derfor er der ikke noget unaturligt i, at man i en kommerciel forhandling når frem til, at bankerne skal have en del af dette her,« siger Finansrådets direktør, Ulrik Nødgaard og tilføjer:

»Man kan også sige, at det er bankerne, der forsyner danskerne med boliglån.«

Også Realkreditforeningen finder naturligt, at bankerne får en stigende del af realkredittens bidragsindtægter.

»Hvis vi går længere tilbage i historien, hvor realkreditinstitutterne var selvstændige virksomheder, så havde de selv kontorer rundt om i landet. Det har de jo ikke i dag. Nu betaler de dels for at få adgang til filialerne, og dels for en risikoafdækning på lånet,« siger Realkreditforeningens direktør Karsten Beltoft.

Meget tyder på, at både realkredittens overskud og bankernes realkreditindtægter vil stige yderligere. Da Nykredit i foråret varslede prisforhøjelser for kunder i datterselskabet Totalkredit skete det blandt andet med henvisning til kommende – men endnu ukendte – krav fra Basel-komitéen.

»Jeg kan nemt forudse, at vi igen får en søforklaring, når de nye Basel-krav kommer. Derfor synes jeg, det er fint at få løftet sløret for dette her. Vi kan dybest set kun se en fordel i, at der er kapital i realkreditinstitutterne, for vi ved godt, hvem der kommer til at betale, når det går galt. Jeg mener desuden, at der kan sættes et spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang skærpede kapitalkrav nødvendigvis medfører stigende omkostninger for finansvirksomhederne,« siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Hos brancheforeningen Realkreditrådet, der blandt andet repræsenterer Nykredit, Totalkredit og BRF Kredit, ønsker direktør Ane Arnth Jensen ikke at forholde sig til, hvordan realkreditinstitutterne aflønner bankerne. 

»Jeg kommenterer aldrig på regnskabstal for mine medlemmer, og hvordan de indretter sig forretningsmæssigt. Det håber jeg, at du vil acceptere,« siger hun til FinansWatch.