Sådan fungerer teknikken bag Nets-ejernes aktiefinte
Finans Forklarer: Ejerne bag Nets' børsnotering har undladt at oplyse, at de på den korte bane har tjent ca. 80 mio. kr. på, at aktien efter introen den 23. september er faldet. Her kommer forklaringen på, hvordan ejerne har båret sig ad med det.
I den første version af denne artikel fremgik, at storaktionærer og ledelsen har tjent på aktienedturen i Nets. Det skal præciseres, at dette ikke gælder den samlede ledergruppe i Nets, men kun adm. direktør Bo Nilsson og de storaktionærer, der sendte Nets på Børsen.
- I forbindelse med en børsnotering udpeger investorer bag noteringen typisk en bank, der mod betaling hjælper med at holde hånden under og stabilisere aktienkursen i de første 30 handelsdage. Banken skal altså forhindre, at eksempelvis lav efterspørgsel fører til store og pludselige kursfald.
- I praksis foregår det ved, at banken foretager en række støtteopkøb af aktien, hvis kursen kommer under pres. Det sker i givet fald kun til eller under den udbudskurs, som aktien starter på.
- Forsvaret for aktien sker som oftest via en metode kaldet en Greenshoe, opkaldt efter det første firma, der i sin tid anvendte metoden.
- En Greenshoe kan f.eks. betyde følgende: Hvis ejerne af et selskab ved børsintroduktionen sælger 500 aktier ud af selskabets i alt 1.000 aktier til kurs 100, så køber man samtidig 50 ekstra aktier til den bank, der skal hjælpe aktien.
- Banken sælger derefter straks aktierne i markedet til kurs 100. Aftalen er herefter, at banken skal levere de 50 aktier tilbage til de oprindelige ejere en måned senere.
- Hvis aktien i mellemtiden falder til f.eks. kurs 90, og banken kan købe de 50 aktier tilbage 10 kr. billigere, opstår der altså en fortjeneste på 10 kr. per aktie.
- Banken taber normalt ikke mange penge på handlen, fordi den har en aftale med selskabet om at kunne købe yderligere 50 aktier til udbudskursen, og dermed lukke aftalen uden tab.
- Til gengæld kan banken i det førnævnte eksempel tjene på, at aktien falder. Typisk er bankens rolle i forbindelse med børsnoteringer dog så velbetalt, at bankerne forventes at forsvare aktien loyalt.
- I Nets' tilfælde fremgår ovenstående mekanisme af prospektet. Hvad der ikke står er, at Nets, i modsætning til den oprindelige og langt mere gængse metode, har sikret sig, at en eventuel profit på et kursfald går tilbage til udlånerne af aktierne - altså ejerkredsen bag Nets, der stod bag børsnoteringen.
- Nets-ejerne har samtidig skrevet under på, at de i op til 360 dage ikke vil sælge ud af de aktier, som de ikke solgte ved børsnoteringen.
- Det betyder teknisk set, at Nets-ejerne har to væddemål på aktien. De kan dels vinde på, at aktien falder på kort sigt, dels på at den stiger på lang sigt. Nets understreger dog, at der ikke har været spekuleret i, at aktien på kort sigt skulle falde.
