Fortsæt til indhold

Det betyder lavere afgifter for din nye bil

FDM har regnet på, hvad den nye finanslov betyder for bilpriserne.

Privatøkonomi

Der er stor forskel på, hvilke konsekvenser finanslovsforslaget vil få for bilpriserne, viser beregninger fra FDM. For de helt billige biler vil priserne være de samme, mens der bliver lidt større rabat på de dyrere biler.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative er blevet enige om at hæve det såkaldte skalaknæk til 106.600 kr. Til gengæld ændres der ikke på selve satserne, der fortsat vil være på henholdsvis 105 på 150 pct.

Det betyder, at nye biler fremover vil betale 105 pct. i registreringsafgift af de første 106.600 kr af bilens pris og herefter 150 pct., skriver FDM i en pressemeddelelse.

Den nye lavere registreringsafgift træder i kraft den 22. november. FDM har beregnet, hvad afgiftssænkningen betyder for konkrete bilmodeller.

Mikrobil:

  • VW Up 1.0 BMT 60 HK Take Up 5-d 60 HK 24,4 km/l (benzin). Pris før afgiftsnedsættelse: 99.995 kr. Pris efter afgiftsnedsættelse: 99.995 kr. Besparelse: 0 kr.

Minibil:

  • Peugeot 208 1.2 VTi 82 HK Chili Sky 23,3 km/l (benzin). Pris før afgiftsnedsættelse: 139.990 kr. Pris efter afgiftsnedsættelse: 139.990 kr. Besparelse: 0 kr
  • VW Polo 1,0 TSI Bluemotion manuel 5-dørs 23,3 km/l (benzin) Pris før afgiftsnedsættelse: 173.997 kr. Pris efter afgiftsnedsættelse: 170.345 kr. Besparelse: 3.652 kr.

Mellemklasse:

  • Opel Astra Essentia 1.0 Turbo ECOTEC 105 Hk Manuel 23,3 km/l (benzin) Pris før afgiftsnedsættelse: 196.000 kr. Pris efter afgiftsnedsættelse: 188.388 kr. Besparelse: 7.612 kr.
  • Skoda Octavia Combi Ambition 1,4 TSI DSG 150 20,0 km/l (benzin) Pris før afgiftsnedsættelse: 293.000 kr. Pris efter afgiftsnedsættelse: 282.290 Besparelse: 10.710 kr.

SUV/Crossover:

  • Nissan Qashqai DIG-T 163 6 MT Tekna 17,2 km/l (benzin) Pris før afgiftsnedsættelse: 353.900 kr. Pris efter afgiftsnedsættelse: 343.190 kr. Besparelse: 10.710 kr.

Stor mellemklasse:

  • VW Passat Variant 1.6 TDI BMT 120 HK DSG Comfortline 25 km/l (diesel) Pris før afgiftsnedsættelse: 419.497 kr. Pris efter afgiftsnedsættelse: 408.787 kr. Besparelse: 10.710 kr.
  • BMW 520d Touring 21,7 km/l (diesel) Pris før afgiftsnedsættelse: 623.300 kr. Pris efter afgiftsnedsættelse: 612.590 kr. Besparelse: 10.710 kr.

Luksusbil:

  • Volvo V90 D4 8-trins aut. Inscription 22,2 km/l (Diesel) Pris før afgiftsnedsættelse: 785.000 kr. Pris efter afgiftsnedsættelse: 774.290 kr. Besparelse: 10.710 kr.

Med en afgiftssænkning på nye biler kunne man frygte, at prisen på brugte biler ville falde. Men den frygt behøver man ikke have her, mener markesdanalytiker fra Bilinfo, Jan Lang.

»Den afledede effekt på brugtbilmarkedet forventer jeg vil være begrænset. Vi vil ikke se samme prisfald som sidste år, og effekten vil være begrænset til især de mellemste segmenter,« lyder Jan Langs vurdering.

Artiklens emner
FDM
Jan Lang