Fortsæt til indhold

Lavere rentefradrag vil ramme skævt: Se, hvem der rammes hårdest

Der er store forskelle på, hvordan boligejerne bliver ramt, hvis fradraget beskæres igen.

Specielt unge boligejere vil blive ramt af yderligere reduktion af værdien af rentefradraget. Foto: Jan Dagø
Privatøkonomi

Planerne om at begrænse rentefradraget yderligere vil ramme unge boligejere og boligejere i de dyre områder hårdest. Og hvis renten stiger, kan denne regning eksplodere, viser beregninger fra Nordea Kredit.

»Det er svært at sige, hvilken effekt det vil have på boligpriserne, da en ændring af fradraget formentlig vil blive koblet sammen med en ændring i boligskatterne, og det system kender vi endnu ikke. Isoleret set er der dog ikke tvivl om, at det vil presse priserne i de dyre områder ned,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Partierne på Christiansborg snakker i øjeblikket om at ændre rentefradraget. Boligejerne kan nu fratrække 33,6 pct. af deres renteudgifter for op til 50.000 kr. for singler og 100.000 kr. for par, mens de for renteudgifter ud over dette loft kun kan fratrække 27,6 pct. I 2019 vil satsen for de høje renteudgifter være beskåret til 25,7 pct.

Værst ser det ud for unge boligejere. Nordea Kredit har taget udgangspunkt i en nystartet familie, der har købt en bolig til 2 mio. kr. finansieret med et 30-årigt fast forrentet realkreditlån på 80 pct. og en rente på 2 pct., med et 10-årigt banklån på 15 pct. og en udbetaling på de sidste 5 pct.

Hvis fradraget reduceres med 1 procentpoint i 2020, kommer de til at betale 600 kr. mere om året, end de gør i dag.

Beskæres rentefradraget i stedet for med 5 procentpoint, ligger ekstraregningen på 2.900 kr. om året og beskæres det med 10 procentpoint på 5.900 kr.

»De lave renter betyder, at der i øjeblikket ikke er ret mange boligejere, der kommer over grænsen på 50.000 kr. hhv. 100.000 kr. Derfor vil det ikke gøre voldsomt ondt på boligejerne her og nu, hvis rentefradraget reduceres. Det er dog vigtigt at huske på, at de nuværende renteniveauer er usædvanlige, og at renten hurtigt kan stige igen. Og så ser billedet anderledes ud,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Stiger realkreditrenten f.eks. til 5 pct., hvilket var et almindeligt renteniveau og bankrenten til 8,25 pct., dvs. i begge tilfælde med 3 procentpoint i forhold til i dag, så betyder en reduktion i rentefradraget på 1 procentpoint, at de årlige udgifter til at bo stiger med 1.200 kr. Reduceres rentefradraget med 5 procentpoint ligger regningen på 5.800 kr. og ved en reduktion på 10 procentpoint på 11.600 kr.

Et ældre mere etableret ægtepar slipper noget billigere. Parret har boet i boligen i nogle år, og skylder nu kun 1 mio. kr., mens boligen er vurderet til 2 mio. kr.

Banklånet med den høje rente er væk, og de kan derfor holde sig under grænsen på 100.000 kr. i renteudgifter. Det kræver, at de ikke har en stor og dyr gæld ved siden af deres bolig. Regningen lyder på beskedne 300 kr. om året, hvis rentefradraget reduceres med 1 procentpoint, med 1.300 kr., hvis rentefradraget falder med 5 procentpoint og med 2.700, hvis rentefradraget falder med 10 procentpoint.

Artiklens emner
Skat
Nordea Kredit