Sådan skaffer du dig selv rabat på boliglånet

De rekordhøje bidrag fylder efterhånden langt mere i den månedlige ydelse for boligejerne end renteudgiften. Men mange boligejere kan bevilge sig selv en stor bidragsrabat. I visse tilfælde vil de kunne barbere bidragene ned til en tredjedel, viser beregninger fra Nordea Kredit.

Besparelsen afhænger af, hvor meget boligen er belånt. Bidragssatsen stiger i takt med belåningsgraden. I Nordea Kredit betaler en boligejer med et fast forrentet lån uden afdrag 0,525 pct. i bidragssats af de første 0-40 pct., som huset belånes med. Derefter stiger bidragssatsen til 1,125 pct. for belåningsintervallet 40-60 pct. og til 1,825 pct. i intervallet 60-80 pct.

Samlet set giver det en bidragssats på 1 pct. for en fuld 80 pct. belåning.

Tager man f.eks. udgangspunkt i en bolig til 2 mio. kr., ligger udgiften til bidrag på 10.624 kr. om året efter skat, hvis der er tale om et fast forrentet lån uden afdrag, og en belåningsgrad på 80 pct. Ligger belåningsgraden i stedet for på 40 pct., udgør den årlige udgift til bidrag kun på 2.789 kr.

Det betyder, at boligejeren kan spare 7.835 kr. om året, hvis gælden er på 800.000 kr. i stedet for på 1.600.000 kr. Dertil komme, at renteudgiften falder fra 26.560 kr. om året efter skat til 13.280 kr., hvis der er tale om en fast rente på 2,5 pct., som er den toneangivende obligation i øjeblikket.

Bolig til 2 mio. kr.: Årlig udgift til bidrag efter skat

Er der tale om et F3-lån falder udgifter til bidrag fra 14.608 kr. om året til 4.515 kr. eller med 10.093 kr. om året efter skat i det konkrete tilfælde.

Man får ikke automatisk sat sit bidrag ned, selv om lånet eksempelvis falder under 60 pct. grænsen. I Nordea Kredit betaler boligejerne den samme bidragssats i hele lånets løbetid. I tider med faldende boligpriser er det en fordel, mens det modsatte gør sig gældende i tider med stigende boligpriser.

Specielt for boligejere på vej mod pensionsalderen giver det mening at spekulere i at få belåningsgraden ned. Dermed kan de sikre sig afdragsfrihed og lave bidragsydelser, mener boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Men bidragssatsen genberegnes, så snart boligejerne får udbetalt et tillægslån på minimum 100.000 kr., eller hvis boligejeren ønsker at etablere eller forlænge sin afdragsfrihed.

I så fald gælder det om at være vågen. For så er der flere muligheder, viser de næste beregninger, der baserer sig på et teoretisk udgangspunkt. En boligejer køber en bolig for ca. 10 år siden til 2 mio. kr. Han vælger et afdragsfrit lån på 1,6 mio. kr. I mellemtiden er boligen steget markant i værdi. Er værdien fordoblet til 4 mio. kr., kommer belåningsgraden under 40 pct., og bidraget halveres. Er værdien steget til over 2,66 mio. kr. kommer man under en belåningsgrad på 60 pct., og bidraget falder med en tredjedel.

Sådan ser regnestykket ud.

Fast rente uden afdrag

F3-lån uden afdrag

Kilde: Nordea Kredit

»Vi har valgt en bidragsstruktur, hvor der er en klar sammenhæng mellem de risici, der er forbundet med låntypen og den tilknyttede omkostning. Bidragssatsen er højest for lån med variabel rente, uden afdrag og høj belåningsgrad. Lån med den højeste risiko betaler således også have den højeste bidragssats. Det er desuden er model, der understøtte myndighedernes ønske om flere lån med fast rente og afvikling,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Da de afdragefrie lån i 2013 var mest populære blandt boligejerne udgjorde de 56,7 pct. Siden er andelen af afdragsfrie lån faldet stødt og udgør nu præcis 50 pct.