Privatøkonomi

Kommuner med vidtgående rygeforbud investerer pensioner i tobaksaktier

41 danske kommuner, KL og Danske Regioner er medejer af pensionskassen Sampension, som har investeret over 450 mio. kr. i tobaksselskaber. »Dobbeltmoralsk«, lyder kritikken.

Artiklens øverste billede
Rygning er forbudt i arbejdstiden og på kommunens matrikler i bl.a. Aarhus og Odense. Det er pensionsinvesteringer i tobaksindustrien ikke. Foto: Arkiv

Det er forbudt at ryge i arbejdstiden. Det er forbudt at ryge iført tøj med kommunens logo. Og det er forbudt at ryge på kommunens matrikler. Det dikterer rygereglerne for ansatte i bl.a. Aarhus Kommune og i Odense Kommune, hvor sidstnævnte forbud også gælder øvrige borgere.

De to kommuner er sammen med 39 andre kommuner, KL og Danske Regioner medejer af pensionskassen Sampension, som har mere end 450 mio. kr. investeret i selskaber i tobaksindustrien, herunder giganterne Philip Morris og British American Tobacco. Det viser en gennemgang, som Finans har foretaget af aktieporteføljen i pensionskassen, hvor offentligt ansatte har deres opsparing.

Tobak er på alle måder etisk uansvarligt. I pensionskassen burde man gøre ligesom i regionerne og kommunerne, hvor man siger, at der skal være røgfrie arbejdspladser og røgfri arbejdstid.

Leif Vestergaard Pedersen, , adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Sagen møder hård kritik fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse.

»Tobak er på alle måder etisk uansvarligt. Pensionskassen burde følge eksemplet fra regionerne og kommunerne, hvor man siger, at der skal være røgfrie arbejdspladser og røgfri arbejdstid,« siger adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen.

Michael Borre, formand for De Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, tager også afstand.

»Jeg er oprigtigt overrasket over, at danske regioner og kommuner, som står for sundhedssektorens daglige drift, er med til at holde liv i denne invaliderende industri. Det er yderst dobbeltmoralsk,« siger han.

Den tidligere Odense-borgmester Anker Boye, som er bestyrelsesformand i Sampension, har »stor respekt« for kritikken.

»Det indgår også i vores overvejelser for strategien på området. Men vi har ikke aktuelle planer om at ændre det,« siger han.

I Aarhus og Odense vil lokale politikere nu se nærmere på investeringerne i tobaksindustrien. I Guldborgsund Kommune, som med en vidtgående rygepolitik ønsker at »være rollemodel for andre arbejdspladser«, ser borgmester John Brædder ingen sammenhæng mellem rygepolitik og pensionsinvesteringer. Kommunernes forening KL ønsker ikke at kommentere sagen.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, kan man »med god ret diskutere« Sampensions investeringer i tobaksindustrien. Det er langt fra første gang, pensionskassers investeringer i eksempelvis selskaber, der er med til at producere atomvåben eller opererer i ulovlige bosættelser i Gaza og på Vestbredden, diskuteres. Per Nikolaj Bukh vurderer, at pensionskasser har et særligt ansvar for at agere etisk forsvarligt, fordi mange ikke selv kan vælge, hvor de har deres pensionsopsparing.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.