Det er blevet ”in” at blive pensionist lidt senere
Hvor mange danskere for 10 år siden ikke kunne komme hurtigt nok væk fra arbejdsmarkedet, har politiske reformer, udsigt til længere levetid og et ønske om højere pensioner vendt bøtten.
Danskerne har øget deres arbejdsalder over de seneste 10 år. En kvindelig industriarbejder går i dag på pension næsten tre år senere end i 2007. Gymnasielæreren har forlænget sin ansættelse med to år. Sygeplejersken bliver 17 måneder længere.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker professor Bent Greve, RUC, er der flere årsager til, at danskerne bliver længere.



