Fortsæt til indhold

Vil du gøre en god handel? Millionrabat på idyllisk dansk ø

Foto: Landbrugsmæglerne
Privatøkonomi
Boliga.dk

Der er mere end 7.300 km. kystlinje i Danmark, men for langt de fleste af os, er det maksimalt noget, vi besøger i weekenden.

Men var man ø-ejer, kunne man hver eneste dag spankulere en runde langs sin egen private kystlinje. Og det er heldigvis muligt i det sydfynske ø-hav, hvor øen Siø ikke alene er udbudt til salg - prisen er også blevet sænket, siden øen kom på markedet. Det skriver boligsiden Boliga.

Dengang lød prisen ifølge Ugeavisen Øboen på 39 mio. kr., mens den i dag er udbudt til 32.5 mio. kr.

For millionerne får man sin egen brofaste ø på hele 132 hektar - og med i handlen følger også 20 hektar på Tåsinge.

På selve øen er der otte ejendomme - alle undtagen stuehuset er udlejede - og så er der plads til landbrugsproduktion.

Her kan du se fotos af Siø

Familieejet i 94 år

Siø har ikke været en flittig gæst i mæglernes kartoteker. Faktisk har øen været i den samme families eje i 94 år, fortalte den nuværende ejer til Fyens.dk, da øen blev sat til salg.

Men eftersom hans døtres drømme gik i en anden retning, så begyndte jagten på en ny køber.

Siø. Foto: Landbrugsmæglerne

Flere øer solgt sidste år

Flere privatejede øer har skiftet ejer de seneste år.

I november 2016 var det ifølge Boliga øen Egholm i Storebælt nær Skælskør, der skiftede hænder for 21.435.000 kr., og et par måneder forinden blev øen Peberholm i Roskilde Fjord solgt efter 100 dage på markedet.

Prisen endte på 1,6 mio. kr., og køberen fortalte i den forbindelse til Boliga, at han ønskede at være anonym, fordi "det er netop derfor, jeg har købt mig en ø”.

Her kan du se fotos af Siø

Artiklens emner
Boliga