Otte faldgruber ved køb af andelsbolig: Sådan undgår du dem
Der er flere faldgruber, som man skal være opmærksom på, hvis man vil købe en andelsbolig.
Der er rift om andelsboligerne i øjeblikket. Efterspørgslen er så stor, at langt de fleste handler går udenom ejendomsmæglerne, og i København og Aarhus er der regulær mangel på andelsboliger til salg.
Men netop når markedet er så glohedt, er det vigtigt at se sig godt for. Det er let at dumme sig, når man køber andelsbolig. Ejendomsforeningen Danmark har udarbejdet otte råd til kommende købere, så de kan undgå de værste faldgruber:
- Overvej om du ønsker at bo i en andelsbolig. Når man køber en andelsbolig, bliver man medejer af en andelsboligforening. Man får en eksklusiv brugsret til den pågældende lejlighed, men man ejer den ikke. Andelsboligforeningen fungerer som et demokrati, hvor beslutninger træffes af flertallet, og hvor man er bundet af de regler, der fremgår af andelsboligforeningens vedtægter.
- Få det seneste årsregnskab fra sælger og undersøg, hvordan foreningens økonomi generelt har det. Tjek også, om der er afsat penge til vedligehold. Hvis der ikke er afsat penge, risikerer du, at værdien af din andel falder, hvis foreningen er nødt til at optage nye lån til vedligeholdelsesopgaver.
- Undersøg hvilke lån foreningen har optaget – oplysningerne vil fremgå af foreningens årsregnskab. Har foreningen eksempelvis optaget flekslån eller fast forrentet lån? Ved et flekslån kan en eventuel stigning i renten øge andelshavers boligydelse. Har foreningen indgået en renteswap-aftale, så undersøg, hvilken indvirkning det kan have på andelskronen. Har foreningen et afdragsfrit lån, hvad skal der så ske, når afdragsfriheden udløber. Overvej, om det er konsekvenser, du kan leve med.
- Sæt dig ind i, hvilke hæftelsesforhold der er i den pågældende andelsboligforening. Hæftelsesforholdene afgør eksempelvis, hvordan du vil være forpligtet i forhold til den gæld, foreningen kan have. Hæfter den enkelte andelshaver ved sit indskud, pro rata, for eksempel fordelingstal, eller hæfter man solidarisk? Hæftelsesforholdene fremgår af foreningens vedtægter og årsregnskab, som kan rekvireres hos sælger.
- Sælger er forpligtet til at udlevere nøgleoplysningsskema for både foreningen og andelen. Af nøgleoplysningsskemaet for foreningen fremgår blandt andet oplysninger om, hvorvidt foreningen har servitutter, der fastfryser andelsværdien på et bestemt niveau. Vær særligt opmærksom på boligafgiften, andelsværdien og friværdien.
- Tag kontakt til foreningens administrator og få referatet fra den seneste generalforsamling. Her kan man eksempelvis finde ud af, om der er vedtaget kommende vedligeholdelsesprojekter, der kan give en stigning i boligydelsen med mere.
- Find ud af, om foreningen har udarbejdet en vedligeholdelsesplan. I planen vil typisk fremgå en række forslag til vedligeholdelsestiltag, for eksempel vedligeholdelse af trapper og udskiftning af faldstammer, tag og vinduer. Planen giver dig et overblik over ejendommens tilstand og hvilke udgifter, der kan være i vente.
- Tag kontakt til en uvildig rådgiver, selv om du nu har et godt udgangspunkt for din vurdering af andelsboligen. Det er i øvrigt værd at bemærke, at selv om en andelsboligforening eksempelvis har et flekslån, kan foreningen godt have så god en økonomi, at en stigning i renten ikke kommer til at få indflydelse på hverken boligydelsen eller andelsværdien. Herudover kan der være mange flere overvejelser, end dem der er beskrevet i de ovenstående punkter, så det er vigtigt med en professionel rådgivning i forbindelse med køb af andelsbolig.
