Privatøkonomi
0

Passive aktiefonde har aldrig solgt bedre i Danmark - men væksten halter langt efter USA

Helt nye tal fra InvesteringsFondsBranchen viser, at bevægelsen fra aktive til passive aktiefonde er i fuld gang herhjemme. Men den sker med museskridt.

Jo lavere omkostninger, jo mere er der tilbage til investor, mener fortalerne for de passive investeringsfonde, der blot forsøger at spejle et indeks. Foto: Lærke Posselt

Aldrig før har danske investorer kastet så stor en del af deres midler ind i billige lavprisaktiefonde som nu. Således har investorerne herhjemme i året første måneder skudt mere end hver tredje nye investeringskrone i aktier i en såkaldt passivt forvaltet aktiefond. Det viser de senest tilgængelige tal for perioden januar-april i år fra brancheforeningen InvesteringsFondsBranchen, IFB.

»Vi kan se, at de passive fonde siden årsskiftet er gået fra at udgøre 6 til 7,4 pct. af formuen i aktiefonde. Min vurdering er, at det dels skyldes, at flere private investorer er blevet opmærksomme på de passive fonde, dels at flere udbydere tilbyder passive indeksfonde,« siger direktør Anders Klinkby, IFB.

Det er første gang nogensinde, at IFB løfter en flig af sløret for, hvor mange af danskernes penge, der dirigeres i passive lavprisfonde sammenlignet med de dyrere, aktivt forvaltede fonde. Ser man på nettokøbet renset for udbytter, har danskerne i årets første fire måneder trukket knap 6,5 mia. kr. ud af de aktive fonde og nykøbt passive fonde for 4,5 mia. kr. Tendensen er dermed klar. Passive fonde æder sig med en lille bid ad gangen ind på de aktivt forvaltede fonde.

Men det går langt langsommere end i eksempelvis USA og Storbritannien. Amerikanerne trækker milliarder af dollars ud af de aktive aktiefonde, som hele tiden prøver at slå markedet ved at håndplukke de rigtige aktier, for at investere dem i passive fonde - ikke mindst ETF'erne, internationale børsnoterede lavprisfonde, der følger et underliggende indeks.

De største af disse internationale indeksfonde har omkostninger ned til 0,04 pct. I Danmark er omkostningerne 0,5-0,6 pct. for en passiv fond og ca. 1,4 pct. for en aktivt forvaltet fond. Heri er inkluderet årlig betaling for adgang til rådgivning på 0,7-0,9 pct.

Miranova i Danmark køber i dag kun ETF'er på vegne af sine kunder, idet man mener, at omkostningerne i de aktive fonde er for høje. Direktør Rune Wagenitz finder det positivt, at danskerne har skudt flere penge i passive fonde i år.

Ser man på nettoflow - som er nettokøb renset for udbytter - har danskerne i årets første fire måneder trukket knap 6,5 mia. kr. ud af de aktive fonde og nykøbt passive fonde for 4,5 mia. kr.

»Jeg vil gerne se den udvikling over lidt længere tid, før jeg tør tro på den. Udviklingen går meget, meget langsomt i Danmark, fordi fondene primært distribueres af bankerne, der tjener mest på at sælge de aktive fonde,« siger Rune Wagenitz Sørensen.

Vi kan se, at de passive fonde siden årsskiftet er gået fra at udgøre 6 til 7,4 pct. af formuen i aktiefonde.

Anders Klinkby, direktør InvesteringsFondsBranchen

Han tiløjer, at pengene globalt fosset ud af aktive foreninger, mens danskerne modsat fortsat sætter flere penge i aktive fonde end i passive.

»Det er en skam, danskerne går på den måde glip af afkast. I USA udgør de passive fonde nu mere end 40 pct. af formuen i aktiefonde,« siger Rune Wagenitz.

Aktiv eller passiv
  • Kampen har de seneste år stået mellem passive og aktive indeksfonde. De aktive fonde har en eller flere porteføljerådgivere, der løbende afgør, hvilke aktier man tror på på kort og lang sigt.
  • De passive afdelinger eller indeksafdelinger bruger ikke så mange kræfter på analyse af enkelte aktier eller obligationer. De forsøger simpelthen at afspejle det indeks, de følger. Og vil derfor sjældent slå indekset.
  • I USA kan gigantiske passive fonde fås til en omkostningsprocent på blot 0,04 pct. Herhjemme er de lidt dyrere: ca. 0,4-0,8 pct. Mens de gennemsnitlige omkostninger for en dansk global aktiv fond er omkring 1,4 pct.
  • Mens fondene har gået deres sejrsgang over det meste af verden, fylder de kun godt 3,2 pct. af den samlede formue i detailinvesteringsfonde herhjemme, ca. 7,4 pct. når det gælder aktiefonde.

Chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen fra analysehuset Morningstar konstaterer også, at Danmark halter langt efter, når man ser på udviklingen i resten af verden.

»Der er stadigvæk kun relativt få indeksfonde herhjemme, så jeg tror ikke, vi vil se det helt store ryk mod passive - i hvert fald ikke på kort sigt. Markedsandelen for passive går dog støt op, selv om det er fra et lavt niveau,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Indbetalinger:
  • Fra januar til april i år har danskerne nykøbt aktieinvesteringsbeviser for 15,4 mia. kr. Heraf er knap 37 pct. eller knap 5,7 mia. kr. gået til en passiv aktiefond.
  • Det samlede nettokøb af investeringsbeviser i perioden er på 21 mia. kr., hvoraf 28 pct. er gået i passive fonde.

Nordea Invest er den investeringsforening, der har haft det største nysalg i årets første måneder. Her udbydes kun en passiv fond.

»Vi mærker ikke noget pres fra kunderne, men vi overvejer lige nu, om vi inden for nogle områder skal tilbyde enhanced funds også kendt som Indeks+. Det er fonde, der er delvist passive, fordi de følger et indeks, men som kan tage enkelte bets på sektorer, valuta eller andet. Omkostningerne her er lavere end de aktive fonde,« siger direktør Eric Pedersen, Nordea Invest.

BRANCHENYT
Læs også