Privatøkonomi

Mangler du plads? Her er fire gigantvillaer, der er til at betale

Artiklens øverste billede
Kraghave Gaabensevej: Foto: Ejendomsmæglerfirmaet John Ole Hansen

Hvis samlingen af modeltog er vokset gevaldigt, alle familiens generationer skal bo sammen, eller der skal være plads til at danse fra stue til stue til stue til stue, kræver det en bolig med en stor mængde kvadratmeter til at udfolde sig på.

Det er dog ikke ensbetydende med, at priserne også sætter trumf på og ryger til vejrs, skriver boligsiden Boliga.

For der er rig mulighed for at få en villa på mere end 350 kvadratmeter - uden at prisen overstiger 3,5 mio. kr. - så man vil kunne lege den ultimative indendørs gemmeleg med ens kære.

Det er husene, hvor du vil kunne udleve din drøm om en indendørs golfbane. Hvor du kan købe alle de sofaer, der falder i din smag. Og hvor hver en teenager kan få et walk-in-skab med plads til den nyeste tendens.

Her har Boliga samlet fire plads-paladser:

1. Sillerup Møllevej 79, Haderslev

390 kvadratmeter // 1.895.000 kr.

Sillerup Møllevej: Foto: EDC Filtenborg

I naturskønne omgivelser finder man denne ejendom, der pynter sin plads med stråtag, plankegulve og rå murstensvægge. Grunden er på 1,7 hektar.

Der er på begge etager flere stuer og værelser, end de fleste byboere har i deres lejlighed, og så kan ride-entusiaster glæde sig over, at der er plads til at have heste på ejendommen. Desuden følger der fire ferielejligheder, der bliver udlejet, med i handlen.

Her kan du se villaen

2. Sportsvej 5, Nakskov

600 kvadratmeter // 2.200.000 kr.

Sportsvej: Foto: RobinHus Peter Langerup

Skal dit hjem være mere end en bolig? Så er dette plads-palads oplagt. Ifølge beskrivelsen er det nemlig en reel kulturinstitution, man kan flytte ind i.

Den gamle skole byder både på lydstudie, atelier, værksted, udhuse og mere typiske bolig-elementer som stuer en suite, flere værelser og solterrasse. Fra den kan man skue over den store grund, hvor der blandt andet har været holdt hest i den ene ende - og koncerter i den anden.

Her kan du se mere til villaen

3. Lundbyvej 99, Svendborg

402 kvadratmeter // 2.995.000 kr.

Lundbyvej Foto: Estate Andersen & Thomsen A/S, Svendborg

I 1901 stod landsbyskolen her opført, mens den over hundrede år senere er blevet omdannet og istandsat til en moderne bolig med køkken og badeværelser. Samtidig med at ejendommens historie ses i de bevarede fyldningsdøre, profilerede gerigter og paneler.

Grunden er - ganske som huset - stor og på den finder man blandt andet frugttræer og et drivhus.

Her kan du se resten af villaen

4. Kraghave Gaabensevej 72A, Nykøbing F.

471 kvadratmeter // 3.500.000 kr.

Kraghave Gaabensevej: Foto: Ejendomsmæglerfirmaet John Ole Hansen

Op til skoven ligger denne liebhaverejendom, der ikke bare byder på plads; men moderniseret og opdateret plads.

Der er opholdsstue med brændeovn, køkken-alrum og en tagterrasse. Ligesom der i ejendommen er plads til både dine, mine og vores børn. Der er nemlig flere værelser, end de fleste har rum i hele huset - og så en decideret forældreafdeling.

Her kan du se mere til villaen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.