Det har kostet 1,2 mia. kr. at indføre en ny markedsmodel på elmarkedet. Målet var bl.a. øget konkurrence og lavere elpriser. Men sådan er det ikke gået, lyder kritikernes dom.
Øget konkurrence, nemmere skift af elselskab og udsigten til fremover kun at få én elregning, hvis man køber strøm hos andre end det lokale elselskab.
Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De Konservative, SF, Socialdemokratiet og De Radikale indgik den 22. marts 2012 en ny energiaftale.
- Et af hovedpunkterne var etableringen af en såkaldt engrosmodel på elmarkedet. Den nye model var tænkt til at åbne endnu mere for konkurrencen ved bl.a. at adskille de gamle elmonopoler (elnetselskaberne) fra elkunderne.
- I dag har elkunderne først og fremmest den direkte kontakt med de såkaldte elhandelsselskaber, som sælger strømmen, indgår aftalerne, opkræver pengene og varetager den løbende kundeservice.
- I forbindelse med opdelingen af elmarkedet var det magtpåliggende for politikerne, at kunderne blev sikret kun at modtage én elregning, uanset hvor mange elselskaber der stod bag det samlede kundeforhold.
- Engrosmodellen skulle oprindelig være trådt i kraft i oktober 2014. Den blev dog udskudt til først 2015 og senere 2016, hvor den trådte i kraft den 1. april.
Det var målet, da et folketingsflertal i 2012 vedtog en ny markedsmodel for elmarkedet.
Den såkaldte engrosmodel gik i luften i april sidste år, men i dag jubler hverken elselskaber eller forbrugere.
Regningen for indførelsen af den nye markedsmodellen er nemlig landet på 1,2 mia. kr., og det trækker tæppet fuldstændig væk under elkundernes gevinst, lyder det fra Dansk Energi.
Selv om konkurrencen får held til at skære 10 pct. af den fortjeneste, vil omkostningerne til engrosmodellen med renters rente først være tjent hjem for forbrugerne om 23 år.
Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi
»Vi har opgjort den årlige bruttoavance for en typisk husstand til omkring 345 kr. Selv om konkurrencen får held til at skære 10 pct. af den fortjeneste, vil omkostningerne til engrosmodellen med renters rente først være tjent hjem for forbrugerne om 23 år,« siger vicedirektør Anders Stouge.
Forbrugerrådet Tænk peger især på, at konkurrencen ikke er øget.
»Forbrugerne har endnu ikke fået den store nytte af engrosmodellen. Når man som elkunde kigger nederst på sin elregning, så bliver tallene bare større og større,« siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Bedre bliver det ikke af, at den nye markedsmodel oveni de 1,2 mia. kr. har påført elkunderne en ekstraregning, fordi de frem til 2018 skal betale to gange for den samme kundeservice, lyder kritikken fra Martin Salamonsen.
Ifølge Energitilsynets prisoversigter kan dobbeltbetalingen i værste fald betyde en ekstraregning til elkunderne på op mod 1 mia. kr.
- Som led i engrosmodellen har elbranchen etableret en såkaldt datahub, der er en central registrering af alle elforbrugsdata.
- Datahubben er nødvendig for at styre markedet, efter at elhandlerne har overtaget salgs- og kundefunktionen over for forbrugerne.
- Dansk Energi oplyser, at elbranchen har brugt 750 mio. kr. på at få systemerne og forretningsgangen omkring engrosmodellen på plads.
- Det er tidligere kommet frem, at statsejede Energinet.dk har haft udgifter på 450 mio. kr. som følge af engrosmodellen.
- Den samlede regning på 1,2 mia. kr. lander hos elkunderne. Enten betalt via det månedlige abonnement eller gennem de såkaldte system- og nettariffer, der er en del af prisen for hver forbrugt kilowatt-time.
Anders Larsen, energiekspert og ekstern lektor på RUC, peger på, at den nye model kræver, at forbrugerne konstant jagter de bedste tilbud i elmarkedet.
»Ellers får forbrugerne aldrig høstet gevinsten ved engrosmodellen,« siger Anders Larsen, der kalder den nye markedsmodel dyr for forbrugerne.
Trods kritikken er klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) fortrøstningsfuld.
»Engrosmodellen bidrager til at sikre konkurrence på elmarkedet med flere muligheder for forbrugerne. Det er en udvikling, som jeg ser positivt på,« siger ministeren.
Da politikerne i 2012 vedtog engrosmodellen var udgangspunktet, at de nye regler ville give en samfundsmæssig gevinst på 400 mio. kr.
