Forbrugerne har betalt 1,2 mia. kr. for et politisk fejlskud på elmarkedet
Det har kostet 1,2 mia. kr. at indføre en ny markedsmodel på elmarkedet. Målet var bl.a. øget konkurrence og lavere elpriser. Men sådan er det ikke gået, lyder kritikernes dom.
Øget konkurrence, nemmere skift af elselskab og udsigten til fremover kun at få én elregning, hvis man køber strøm hos andre end det lokale elselskab.
Det var målet, da et folketingsflertal i 2012 vedtog en ny markedsmodel for elmarkedet.
Den såkaldte engrosmodel gik i luften i april sidste år, men i dag jubler hverken elselskaber eller forbrugere.
Regningen for indførelsen af den nye markedsmodellen er nemlig landet på 1,2 mia. kr., og det trækker tæppet fuldstændig væk under elkundernes gevinst, lyder det fra Dansk Energi.
Selv om konkurrencen får held til at skære 10 pct. af den fortjeneste, vil omkostningerne til engrosmodellen med renters rente først være tjent hjem for forbrugerne om 23 år.
»Vi har opgjort den årlige bruttoavance for en typisk husstand til omkring 345 kr. Selv om konkurrencen får held til at skære 10 pct. af den fortjeneste, vil omkostningerne til engrosmodellen med renters rente først være tjent hjem for forbrugerne om 23 år,« siger vicedirektør Anders Stouge.
Forbrugerrådet Tænk peger især på, at konkurrencen ikke er øget.
»Forbrugerne har endnu ikke fået den store nytte af engrosmodellen. Når man som elkunde kigger nederst på sin elregning, så bliver tallene bare større og større,« siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Den politiske aftale bag engrosmodellen
Bedre bliver det ikke af, at den nye markedsmodel oveni de 1,2 mia. kr. har påført elkunderne en ekstraregning, fordi de frem til 2018 skal betale to gange for den samme kundeservice, lyder kritikken fra Martin Salamonsen.
Ifølge Energitilsynets prisoversigter kan dobbeltbetalingen i værste fald betyde en ekstraregning til elkunderne på op mod 1 mia. kr.
Anders Larsen, energiekspert og ekstern lektor på RUC, peger på, at den nye model kræver, at forbrugerne konstant jagter de bedste tilbud i elmarkedet.
»Ellers får forbrugerne aldrig høstet gevinsten ved engrosmodellen,« siger Anders Larsen, der kalder den nye markedsmodel dyr for forbrugerne.
Trods kritikken er klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) fortrøstningsfuld.
»Engrosmodellen bidrager til at sikre konkurrence på elmarkedet med flere muligheder for forbrugerne. Det er en udvikling, som jeg ser positivt på,« siger ministeren.
Da politikerne i 2012 vedtog engrosmodellen var udgangspunktet, at de nye regler ville give en samfundsmæssig gevinst på 400 mio. kr.