Tech

Utilfreds med lønnen: Snapchat-chef stopper og sender aktiekursen ned med 15 pct.

Endnu et persondrama hos Snap – firmaet bag Snapchat – sender den hårdtprøvede aktie endnu et hak ned. En løn på 3,3 mio. kr. om året var for lidt, mente finansdirektøren.

Artiklens øverste billede
Evan Spiegel kontrollerer sammen med sin medstifter Snap Inc. Da Snap blev børsnoteret, fik de nemlig særlige aktieklasser, som giver dem flertallet af stemmerne. Det forhindrede ikke finansdirektør Tim Stone i at gå til bestyrelsen for at bede om mere i løn. Foto: AP/Jae C. Hong

At nogen er utilfredse med deres løn er set før. Men at det udløser et fald i aktiekursen på 15 pct. er sjældent.

Svingdøren hos Snap Inc, der driver Snapchat, kom igen i omdrejninger, da finansdirektør Tim Stone blev fyret eller gik selv, efter blot otte måneder på posten. Og hele balladen skyldes, at han ville have mere i løn, skriver Bloomberg, der citerer anonyme kilder hos Snap.

Det ville stifter og direktør Evan Spiegel ikke give ham, og så gik Tim Stone til bestyrelsen. Det faldt ikke i god jord hos den unge direktør, der sammen med sin medstifter har fuld kontrol over Snap gennem stemmetunge aktieklasser. Og så var Tim Stone fortid hos Snap.

Han var ellers ikke hvem som helst, og faldet på 15 pct. viser også, hvor store forventninger, der var bundet op på hans tilstedeværelse. Før Snap hyrede ham, havde han arbejdet i 20 år hos Amazon, med store ansvarsområder og til sidst rollen som finansdirektør. Populært sagt blev han set som en ’voksen’, der kunne få lidt mere styr på Snap, ligesom Google i sin tid fik Eric Schmidt og Facebook fik Sheryl Sandberg ind til at hjælpe de unge stiftere af selskaberne.

Der var 500.000 dollars i løn om året til Tim Stone – omkring 3,3 mio. kr. – samt et aktieprogram, der blev udløst løbende henover fire år. Med kun otte måneder hos Snap betyder det, at Tim Stone går glip af omkring 105 mio. kr. i aktier.

Engang var Snap det nye håb i tech-verdenen, som et af de få sociale medier, der kunne konkurrere med Facebook. Men efter en børsnotering i marts 2017 er det nærmest kun gået ned ad bakke. Seneste regnskab viste et faldende brugertal, og fra september til december forlod tre centrale direktører Snap. Nu kan en fjerde altså føjes til.

Aktiekursen toppede på over 27 dollars lige efter børsnoteringen, men er nu nede i 5,69 dollars. Alene det seneste år er kursen faldet med 58 pct. Næste regnskab kommer den 5. februar, hvor der vil blive lagt vægt på, om antallet af brugere er begyndt at stige igen, eller om Snap tilsyneladende er havnet i en nedadgående spiral.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.