Tech
0

Er dit password sikkert? Antallet af it-angreb fortsætter med at stige

Antallet af angreb og trusler stiger i takt med de mange elektroniske apparater, forbrugerne har stående i hjemmet. Mange angreb kan dog undgås, hvis man tager et kig på sit password.

Måske er det på tide at revidere dit password. 
Foto: Jonas Olufson

Antallet af it-trusler og angreb er stigende, og det er et velkendt problem, der er årsagen.

Det fremgår af en ny rapport fremlagt af virksomheden F-Secure.

Virksomheden arbejder til dagligt med cybersikkerhed, og den har i en ny rapport kortlagt, hvorfor antallet af angreb og trusler fortsat er stigende indenfor ioT-produkter, der står for Internet of Things, der er enheder, der er koblet på nettet.

Det er sikkerhedssvagheder som ikke-opdateret software og svage adgangskoder, der gør det nemmere for svindlere at sikre adgang til en hvilken som helst computer. Ifølge F-Secure udgør op til 87 pct. af de observerede trusler enten passwords der er for nemme at afkode eller andre sårbarheder.

Rapporten fremhæver desuden, at it-angreb preder sig meget hurtigere end tidligere. Antallet af konkrete trusler, der blev observeret af F-Secure Labs, blev fordoblet i 2018. De fleste af dem kunne være undgået med et stærkere password.

»De store firmaer som Google og Amazon har gjort fremskridt i deres smarte produkter til hjemmet ved hjælp af massiv opbakning og ved hjælp af etiske hackere. Men i årevis har producenterne frigivet produkter uden at tænke på sikkerhed, så der er mange enheder derude, der er sårbare over for relativt simple angreb,« siger Tom Gaffney, der er Operator Consultant hos F-Secure i en pressemeddelelse.

Han forklarer desuden, at de større producenter lægger større vægt på sikkerhed end tidligere, men der er stadig mange enheder fra en lang række forskellige producenter, der ikke giver forbrugerne meget i forhold til sikkerhed eller privatliv.

Virksomheden opfordrer derfor til, at it-leverandører i stigende grad beder om mere sikkerhed fra deres underleverandører.

»leverandører skal begynde at bede om mere med hensyn til sikkerhed fra deres underleverandører, og også være parat til at udstede opdateringer og patches, som de bliver tilgængelige,» lyder det fra det Finlandsbaserede F-Secure.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også