Tech
0

Facebook høstede mailadresser fra 1,5 mio. brugere

Det sociale medie er havnet midt i endnu en møgsag, skriver Business Insider.

Foto: Facebook ser ud til igen at skulle forsvare deres evne til at beskytte brugernes personlige oplysninger, efter det sociale medie er ramt af ny skandale. Joel Saget/AFP

Flere eksperter kritiserer Facebook for i årevis at have opkrævet kodeord til nye brugeres mailadresse for derefter at høste kontaktoplysningerne.

Det skriver Business Insider.

Siden 2016 har Facebook krævet adgang til nye brugeres mail. Ifølge Business Insider poppede et vindue op, hvor der stod, at det sociale medie importerede brugerens kontakter. Det skete, uden at der først blev spurgt om tilladelse. 1,5 mio. uvidende brugere skulle intil videre være ramt af skandalen, men det reelle tal kan vise sig at være langt højere, skriver Business Insider.

Facebook, som i de senere år gået fra den ene skandale til den næste, vil i de kommende dage informere de berørte brugerne.

»Sidste måned nedlagde vi den funktion, hvor førstegangsbrugere kan verificere deres Facebook-konto med kodeordet fra deres email. Da vi kiggede det forløb igennem, som brugerne skulle igennem, fandt vi ud af, at flere personers kontakter på mailen uintentionelt blev uploadet på Facebook, når de oprettede en ny konto,« lyder det i en meddelelse fra Facebook.

»Vi anslår, at 1,5 mio. personers mailkontakter er blevet uploadet. Disse kontakter er ikke blevet delt med andre, og vi sletter dem. Vi har løst problemet og vil give besked til de berørte. Folk kan også administrere de kontaktoplysninger, de vælger at dele med Facebook i deres indstillinger«.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også