Advokaters it-satsninger flirter med lovgrænser

Flere af de store advokatfirmaer regner med at tjene penge på digitale juridiske ydelser. Men de bevæger sig snublende nær lovens grænser, mener en ekspert. De ved det godt selv.

Juraprofessor Mads Bryde Andersen understreger, at det er forbudt at udvikle it-løsninger med henblik på salg inden for rammerne af et advokatfirma. Foto: Stine Bidstrup Foto: Stine Bidstrup

De store advokathuse satser stort på ”legal tech” og alt, hver der kan digitalisere og gøre deres juridiske ydelser smartere og mere effektive. De håber også, de kan tjene en pæn skilling på det. Men de bevæger sig helt ud i kanten af deres stærkt regulerede fagområde, og de risikerer at gå for langt.

»Retsplejeloven foreskriver, at advokatselskaber skal drive ”advokatvirksomhed”. Dermed er det forbudt for advokater at drive al mulig anden virksomhed inden for rammerne af et advokatselskab - f.eks. udvikling af it-løsninger med henblik på salg,« siger Mads Bryde Andersen, juraprofessor ved Københavns Universitet.

Han har forsket i emnet og derfor fulgt tæt med i, hvad de forskellige store firmaer har af ambitioner inden for såkaldt legal tech, der dækker over alt fra digitale testamenter over skabeloner for udbudsmateriale til enorme dataanalyser.

Den digitale advokat
  • Legal tech er et meget vidt begreb og dækker over it-løsninger, der understøtter eller udfører juridiske opgave.
  • Det mindst avancerede nærmer sig tekstbehandling i form af systemer til udfyldelse af standarddokumenter. Det kan være testamenter, man finder på nettet eller standardiserede ansættelseskontrakter.
  • Lidt mere avanceret kan være workflow-systemer og chatbots, der hjælper virksomheder med at lave udbudsmateriale, hvor softwaren sikrer, at man har husket at få alle informationer med og husket at sikre sig med de rette forbehold.
  • I den mest avancerede ende er værktøjer baseret på maskinlæring, som eksempelvis kan være med til at gennemføre "due diligence", hvor softwaren i forbindelse med f.eks. en virksomhedshandel trevler et enormt finansielt og juridisk materiale igennem for at se, om der ligger tegn på juridiske huller, en køber kan blive fanget i. Eller om der eksempelvis skjuler sig potentielle erstatningssager eller ansættelseskontrakter, der kan blive problematiske.

»Om advokaten som led i sin advokatvirksomhed kan engagere sig i it-projekter med sigte på sine klienter, beror lidt på, hvordan sådanne projekter lægges tilrette. Mig bekendt er der ingen praksis om det,« siger Mads Bryde Andersen.

Advokatfirmaerne er sultne. Det gælder bl.a. Plesner, et af landets største advokatfirmaer, som har udviklet legal tech-produkter sammen med eksterne leverandører, der så sælger dem videre til klienterne.

»Vi udvikler legal tech-løsningen i samarbejde med de eksterne, men de sælger det, og så får vi royalties. Det, at it-løsningerne kan kommercialiseres, gør, at vi får økonomi til at udvikle legal tech, og det er et krav til en moderne advokatvirksomhed. Jeg vil derfor ikke mene, at vi befinder os på den forkerte side af grænsen,« siger Niels Christian Ellegaard, partner i Plesner.

Han er dog udmærket klar over, at grænsen er uklar.

»Spørgsmålet om, hvordan advokatfirmaerne skal kommercialisere de legal tech-løsninger, de udvikler, er i den grad noget, der optager os. Det vil jo vokse i takt med, at vi udvikler flere og flere løsninger,« siger han.

Problemet for advokathusene er dels, at de ikke må investere så tungt i digitale produkter, at de risikerer at sætte advokatforretningen økonomisk over styr, men alene har fokus på at rådgive klienten. Og dels, at deres klienter skal være fuldstændigt opmærksomme på, hvornår de handler med advokatforretningen, og hvornår de køber af it-firmaet.

»For klienterne skal vide, om de er beskyttet i samme udstrækning, som de er det i en advokatvirksomhed, f.eks. med regler om klientkonti og tilsyn. Eller om de handler på almindelige forretningsvilkår, f.eks. med en it-virksomhed.,« siger Mads Bryde Andersen.

Jeg vil ikke mene, at vi befinder os på den forkerte side af grænsen.

Niels Christian Ellegaard, partner i Plesner

Hos Bech-Bruun har man valgt en anden løsning, nemlig at købe it-specialisten d60, og lægge indmaden ind i et selskab, som er ejet af partnerne i Bech-Bruun. En konstruktion, der skal signalere over for kunden, at det ikke er en del af advokatselskabet, forklarer Martin Riber Povlsen, økonomidirektør i Bech-Bruun.

»Det er klart hensigten af opbygge en forretning, som vi kan tjene penge på og dermed vise, at det godt kan lade sig gøre at udvikle digitale produkter, man kan tjene penge på. Men det er helt andre ydelser end den traditionelle juridiske rådgivning,« siger Martin Riber Povlsen.

BRANCHENYT
Læs også