Tech

Stemmeteknologien er ikke inkluderende nok: Siri og Alexa skal være kønsneutrale

En ny stemmeteknologi, der hverken lyder som en mand eller en dame, skal nedbryde forestillingen om binære køn.

Siri er en kvindestemme, men kan også være nedsættende overfor kvinder, mener folk i branhen. Derfor vil de lave nsneutral stemmeteknologi. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Teknologi, der kan forstå accenter og dialekter samt kønsneutral digital stemmestyring er nogle af de nyheder, vi kan forvente os af teknologiens verden i 2020.

Stemmestyringsproukter som f.eks. Amazons Alexa og Apples Siri har nemlig den seneste tid fået stor kritik for bl.a. at misforstå og mistolke kvinder, etniske minoritet og folk med accent, fordi de dataset, der er brugt til at lave produkterne, er lavet på baggrund af hvide og kinesiske mandestemmer.

Derfor er der startet en modreaktion i branchen for at gøre stemmeteknologien mere inkluderende.

Det skriver The Guardian.

Ny forskning viser, at f.eks. Googles stemmegenkendelse er 13 pct. mere præcis, når det er en mand, der taler til den, end en kvinde. Og en undersøgelse lavet for The Washington Post viser, at Alexa 30 pct. bedre forstår folk, der taler indfødt amerikansk end dem, der har accent. 

Doktor Charlotte Webb, der er medstifter af projektet Feminist Internet, forklarer, hvordan teknologien ikke kun er uforstående over for bl.a. kvinder, men også decideret nedsættende.

»Stemmeteknologien har fejlet ved ikke at være programmeret til at respondere passende på overgreb. Eksemplet med at Siri siger "Jeg ville rødme, hvis jeg kunne," når man siger til hende, at hun er en kælling, er et velkendt eksempel, ligesom Alexa svarer "Tak for tilbagemeldingen," når man siger "du er en luder",« siger hun til The Guardian.

Derfor har Feminist Internet udviklet en chatbot der hedder F'xa i et forsøg på at skabe opmærksomhed om kønsbias i teknologien.

Et andet projekt, der har samme formål, er Projekt Q, der er en kønsneutral stemmeteknologi, som forventes at lande i 2020.

Folkene bag Projekt Q startede med at undersøge, hvorfor al stemmeteknologi er kønsbiased.

»Forskning viser, at kvindestemmer lyder mere hjælpsomme, eftergivende og underdanige. Når man bruger mandestemmer indenfor AI, bruges de primært til at udtrykke overlegenhed, intelligens og mere kommanderende budskaber, som eksempelvis IMBM Watson. Al stemmeteknologi tilbyder kun to muligheder, men verden har bevæget sig forbi kun at se køn som binære,« siger den kreative udvikler bag Proektet Q, Ryan Sherman, og tilføjer at Q er beregnet til at nedbryde forestillingen om at binære køn.

BRANCHENYT
Læs også