Tech

Svensk fænomen tjener mere end 100 mio. kr. om året på YouTube

30-årige Felix Kjellberg - bedre kendt som PewDiePie - opnåede 4,5 mia. visninger i 2019.

Felix Kjellberg har for nylig annonceret, at han vil holde en pause fra YouTube, men opnåede ikke desto mindre hele 4,5 mia. visninger hos videotjenesten i 2019. Arkivfoto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Hvad får du, hvis du mikser de unges fascination for gaming med deres lyst til at lade sig guide af videotjenester og influencere?

Så får du PewDiePie - den største individuelle YouTuber i verden med ikke mindre end 4,5 mia. visninger i 2019. Det får nu Forbes til at estimere, at den 30-årige svensker bag fænomenet, Felix Kjellberg, tjente 15 mio. dollars på sine videoer i det forgangne år, svarende til 100 mio. kr.

Dermed overgås Felix Kjellberg kun af Tyler ”Ninja” Blevins, når det handler om at score kassen på videospil og de afledte forretninger. Interessen for at følge topgamerne og topinfluencerne på feltet er faktisk så overvældende, at de 10 mest succesfulde navne tilsammen tjente næsten en milliard kroner på deres anstrengelser i 2019.

Felix Kjellberg er opvokset i Göteborg og begyndte at lægge gamingvideoer op på YouTube i 2010 som PewDiePie, inden han via spillene Amnesia og Happy Wheels opnåede at blive den mest abonnerede kanal i 2013. En position, svenskeren har formået at fastholde på trods af en stribe anklager om antisemitisme og andet krænkende indhold.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Få historierne om de iværksættere, der har potentialet til at redefinere dele af dansk erhvervsliv. Få magasinet her
BRANCHENYT
Læs også