Tech

Prototype på unik spilkonsol på auktion for flere millioner

En 28 år gammel prototype af en Nintendo Playstation står til at indbringe millionbeløb på auktion.

Den specielle spilkonsol fra 1992 Nintendo Play Station Super NES CD-ROM, der nu har et millionbud på amerikansk auktion. Foto: Heritage Auctions, HA.com

En særlig ”Nintendo Playstation”-prototype er kommet på auktion i USA. Og det er heller ikke en hvilken som helst prototype, der i skrivende stund står med et bud på 360.000 dollars, svarende til 2,4 millioner kroner.

Det skiver BusinessInsider.com.

De fleste kender efterhånden til Nintendo og Playstation. Men selvom de to nærmest er ærkerivaler, når det gælder spilkonsoller, så har det ikke altid været tilfældet.

Den specielle prototype, der er kommet på auktion er nemlig fra et samarbejde mellem netop Nintendo og Sony, der står bag den populære Playstation, vi kender i dag.

Og den Nintendo Playstation, der nu står til at indbringe mindst 2,4 millioner, har også fået en fan, der ikke selv er helt ny når det kommer til konsoller og spilverdenen.

Forretningsmanden Palmer Luckey, der er stifter af Oculus, som har specialiseret sig indenfor virtual reality, skulle efter eget udsagn være manden, der står bag det høje bud på den lille konsol-prototype.

»Jeg er i øjeblikket den højeste bud på dette. Hvem er de andre tosser, der fortsætter med at byde mod mig?« skrev Luckey på sin Twitter-profil fredag.

Prototypen skulle angiveligt også være den eneste udgave. Samarbejdet mellem de to spilkonsol-giganter fik da også hurtig ende igen, og de blev konkurrenter. Sony lancerede i 1994 den første Playstation og har siden opnået enorm popularitet med spilkonsollen, der siden har været verdens førende.

BRANCHENYT
Læs også