Tech

Ny streamingtjeneste runder 50 mio. betalende kunder

På under et halvt år har Disneys nye streamingtjeneste, Disney +, fået 50 mio. betalende kunder.

Artiklens øverste billede
I januar udtalte Disney i en pressemeddelelse, at den nye streamingtjeneste bliver tilgængelig i Danmark i sommeren 2020. Arkivfoto: Walt Disney Pictures

Efter at have været på markedet i omkring fem måneder, blev Disneys nye streamingtjeneste med navnet Disney + for to uger siden rullet ud i Indien og otte lande i Vesteuropa.

En lancering, der har vist sig at være en stor succes og fået streamingtjenesten til at runde en ny milepæl.

Ifølge det svenske medie Dagens Industri har de nye lande nemlig betydet, at Disney + har fået 50 mio. betalende brugere. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse onsdag.

De otte europæiske lande, som er tilføjet til listen over steder, hvor den nye tjeneste er tilgængelig, er Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Schweiz.

Herhjemme må streamingglade danskere dog fortsat væbne sig med tålmodighed, førend den nye tjeneste kan benyttes i Danmark.

Indtil videre er der ikke sat en præcis lanceringsdato på tjenesten for danske streamere. Men ifølge en pressemeddelelse fra januar, lyder det dog fra Disney, at tjenesten kommer til Danmark til sommer.

Ifølge DR vil abonnementet på Disney + koste knap seks pund pr. måned og 60 pund, hvis man vælger et årsabonnement. Det svarer til henholdsvis 53 kr. og 530 kr.

Til sammenligning koster et abonnement hos HBO Nordic og Viaplay 99 kr. pr. måned og 79 kr. hos Netflix.

I løbet af 2020 vil Disney + også blive frigivet i Japan og Latinamerika.

Ifølge Dagens Industri steg Disney-aktier med omkring 7 pct. efter lukketid onsdag. Til sammenligning havde Netflix 167 mio. abonnenter globalt i januar, hvoraf 60 mio. var i USA.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.