Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Google forbyder reklamer med konspirationsteorier om corona

Hjemmesider og apps skal ifølge Google forhindres i at bruge søgemaskinens reklamefunktion til at sprede konspirationer om coronavirus.

Corona rammer verden
Google har set sig nødsaget til at slå hårdere ned på misinformation i reklamer, der laves via deres reklamefunktion.  Foto: Dado Ruvic // Ritzau Scanpix

Det skal ikke længere være muligt for diverse hjemmesider og apps at bruge Google reklamefunktioner til at sprede konspirationslignende indhold om coronavirus, der strider imod den gængse videnskabelige konsensus.

Det skriver Reuters.

Google, der er verdens største søgemaskine, valgte fredag at opdatere sine brugerregler, så misinformation får sværere ved at florere. Coronakrisen raserer stadig i USA, og som følge deraf er flere internetgiganter som Google og Facebook blevet tvunget til at slå hårdere ned på misinformation om corona.

Og noget af det indhold, der altså ikke længere må tjene penge ved hjælp af Googles reklamefunktion, er f.eks. konspirationsteorier, der allerede er blevet modbevist. Nogle af de teorier, der har haft sin gang på internettet, er at virussen skulle være blevet kreeret som et biologisk våben i et kinesisk laboratorium eller at Microsoft-grundlægger Bill Gates skulle stå bag virussen, oplyser Google i en officiel udtalelse til Reuters.

Google har allerede tidligere måttet forbyde reklamer, der lover ”mirakel-kure” mod corona eller som opfordrer til at blive en del af antivaccine-bevægelsen.

Det er kun få institutioner, der får lov til at køre reklamer via Google om coronavirus. Statslige institutioner og sundhedsorganisationer må fortsat lave informationskampagner via Googles reklameværktøj.

BRANCHENYT
Læs også