Tech
BREAKING

Elon Musk-firma afslører tankelæsende hjerneimplantater i grise

Forsøg med dyr skal hjælpe Neuralink med at udvikle teknologi til at give bedre indblik i f.eks. hjerneskader og sygdomme.

Elon Musk har tidligere sagt, at man har ambitioner om at lave forsøg med implantaterne på mennesker i 2020. Foto: Ritzau Scanpix

Implantater, der kan vise, hvad der sker i hjernen på et andet menneske kan lyde som et scenarie fra en film. Ikke desto mindre er netop dét målet for Neuralink.

Den Elon Musk-ejede virksomhed Neuralink, der fokuserer på at udvikle hjerneimplantater og teknologi, der kan hjælpe med at behandle hjernesygdomme, er begyndt at lave forsøg med svin. Fredag afslørede Musk ved en begivenhed på Neuralinks hovedkvarter, at der indtil videre er stor succes med forsøg på svin, mens man endnu ikke er begyndt at at lave forsøg med mennesker.

Det skriver Bloomberg.

Den fire år gamle iværksættervirksomhed havde fra start en ambition om, at allerede skulle forefinde forsøg på mennesker med implantaterne i 2020, men virksomhedens præsident, Max Hodak oplyste fredag, at man på ingen måde har i sinde at forhaste sig, samtidigt med, at et sådant forsøg kræver en del godkendelser.

Selve idéen med implantater, der kan hjælpe med diverse neurologiske tilstande og sygdomme er ikke helt ny. Virksomheder har i årtier udviklet teknologi, der kan hjælpe mennesker med lammelser, at få synet tilbage eller visse psykiske lidelser. Musks argument for at udvikle nye implantater er, at de allerede-eksisterende midler er både for farlig og har for mange begrænsninger.

»Jeg tror, at man i fremtiden vil kunne gemme og afspille minder,« sagde Elon Musk fredag, mens han også anerkendte, hvor mærkeligt et sådant scenarie ville være.

Men at indsætte teknologi i hjernerne på dyr er ikke noget, der får lov til at gå ubemærket hen. Dyreaktivister har også været enormt kritiske overfor Neuralinks metoder, mens Neuralink selv påstår, at dyrene ikke har haft nogen mén, når implantaterne er blevet fjernet igen efter forsøgene.

BRANCHENYT
Læs også