Kinesere går efter danske teknologivirksomheder

Kinas målsætning om at blive verdens førende nation inden for en række teknologier ser ud til at have smittet af i Danmark. Det afslører en kortlægning af kinesiske ejerandele i danske selskaber, som Finans har gennemført. 

Blandt danske selskaber med kinesiske investorer udgør teknologiselskaber den største enkeltgruppe, og det kan være et signal om, at Kinas aktive jagt på innovative løsninger, der skal bringe landet i en global førerrolle, også har bredt sig herhjemme. 

Både politikere, eksperter og erhvervsfolk advarer mod at forholde sig passivt til kinesiske fremstød i europæiske virksomheder. Det frygtes at medføre ulige konkurrence og tab af afgørende knowhow.

»Man skal være naiv, hvis man ikke er vågen over for det,« siger Bent Jensen, indehaver af industrikoncernen Linak. 

»De har jo enorm økonomisk magt, og f.eks. i Afrika går de ind og sætter sig på en masse råstoffer. Så hvis vi ikke snart vågner op, løber de med det hele. Jeg vil være meget betænkelig ved at lukke dem ind i Danmark med nogle teknologivirksomheder,« siger Bent Jensen.

En kortlægning, Finans har gennemført i samarbejde med erhvervsdatabasen BIQ, viser, at investorer med base i Kina og Hongkong har ejerandele i 365 danske virksomheder. 

Ud over andele i store og velkendte selskaber som Bang & Olufsen og Saxo Bank er der hovedsageligt tale om mindre og mellemstore selskaber inden for alt fra minkfarme til tøjproduktion og salg af elektronik. 

Ikke alle kinesiske investeringer fremgår af selskabsregistret, og derfor kan der være flere investeringer, end tallene viser. 

Af den samlede gruppe af selskaber i Finans’ kortlægning udmærker lidt over en fjerdedel sig ved at være teknologiselskaber af forskellig art. Det gælder f.eks. brændselsceller, grønne energiløsninger, audioudstyr, software og hospitalsudstyr.

Brændselscelle-producenterne IRD Fuel Cells og Blue World Technologies, kameravirksomheden Kaleido Technology og højtalerproducenten Dynaudio er nogle af de virksomheder, der har kinesiske medejere. 

»Der er en kløft mellem at komme fra nogle ambitiøse idéer og hen til en børsnotering, hvor vi har været superheldige at få kinesere med som investorer fra starten,« siger Anders Korsgaard, adm. direktør i Blue World Technologies, der fik indskudt penge fra flere kinesiske investorer efter blot tre måneders eksistens. 

»Det havde været svært gøre i Europa. Den risikovillighed mangler vi inden for de teknologier, vi gerne vil besidde,« siger Anders Korsgaard.

Kina har, anført af præsident Xi Jinping, lanceret strategien Made in China 2025, der skal gøre landet førende inden for en række teknologier, bl.a. robotter, grøn energi og kunstig intelligens. 

Planen har været en drivkraft i en stribe kinesiske opkøb i Europa, bl.a. overtagelsen af tyske robotvirksomheder, hvilket har skabt europæisk bekymring for at blive løbet over ende. 

Kina kan, nogle gange med statspenge i ryggen, købe op blandt europæiske teknologiselskaber og med tiden udkonkurrere de europæiske konkurrenter, lyder frygten. Europæiske selskaber kan ikke slå igen på Kinas hjemmebane, fordi Kina har opstillet en række særlige krav for udenlandske investeringer.

»Det, der synes at være en tendens til, er, at der er for meget teknologi, der forlader Europa uden at komme tilbage igen,« siger EU-Kommissionens næstformand og konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager.

»Der er en kinesisk indflydelse i Europa, fordi noget af europæisk infrastruktur i en række andre europæiske lande nu er på kinesiske hænder. Det gør, at det at kunne træffe sine egne valg og egne beslutninger ikke på samme måde er en given ting længere,« siger Vestager.

Hun har aktivt opfordret europæiske lande til at købe aktieposter i selskaber som forsvar i en situation, hvor der ellers er risiko for, at de bliver solgt til kinesiske investorer.

Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og ekspert i sikkerhedspolitik, mener, at der er grund til at forholde sig kritisk til de kinesiske investeringer, fordi de kan være rettet mod områder, Danmark som samfund ikke har interesse i at slippe.

»Det kunne være kritisk infrastruktur, men det kunne også være områder, hvor vi selv er ved at udvikle et eller andet, og det marked vil vi gerne have. Det havde ikke været fedt, hvis kineserne havde sat sig på Vestas for 20 år siden eller Novo for længere tid tilbage,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Lone Fønss Schrøder, der som bestyrelsesmedlem i den kinesiske ejer af Volvo Cars og Saxo Bank, Geely Sweden, er tæt på kinesiske investorer, mener at Danmark bør være mere optaget af at forbedre mulighederne for at rejse kapital til unge virksomheder, end frygten for kinesiske opkøb. 

Hun påpeger, at kinesiske investorer kan være med til at åbne døren til det enorme kinesiske marked, og at Geely via købet af Volvo eksempelvis har skabt masser af nye aktiviteter i Sverige. 

»Jeg ville ønske, man kunne løfte sig lidt ud af tankegangen omkring geopolitiske hensyn. Det bliver så skingert, og man ser spøgelser overalt,« siger Lone Fønss Schrøder.