Tech

Teknologikæmpe får klar besked fra myndigheder - står til at lave en »streng overhaling«

For få måneder siden stod Ant Group til at skulle indgå i den største børsnotering nogensinde, men nu stiller de kinesiske myndigheder strenge krav til teknologikæmpen.

Artiklens øverste billede
Jack Ma står bag Alibaba Group og er bestyrelsesformand i koncernen. Foto: AP Photo/Firdia Lisnawati

Jorden er så småt begyndt at skælve under den excentriske milliardær Jack Mas betalingsimperium Ant Group, som igennem længere tid har været i de kinesiske myndigheders søgelys pga. dets monopollignende status.

Det står klart, efter Kinas finansielle myndigheder i weekenden holdt et møde med Ant Group, hvor de opridsede en række klare forventninger til betalingskæmpens ledelse.

Det viser et officielt udskrift fra mødet, skriver CNN.

Heri fremgår det, at de kinesiske embedsmænd sendte en haglbyge af kritik imod Ant Groups ledelse for at bruge deres position til at udkonkurrere selskabets rivaler, skade forbrugerrettigheder og udnytte smuthuller i lovgivningen.

På samme tid blev koncernens struktur beskyldt for at være »usund«, erklærer Pan Gongsheng, der er viceguvernør i den kinesiske centralbank.

Han skriver, at myndighederne forventer, at Ant Group laver en »streng overhaling« af forretningsdele som udlån, forsikring og kapitalforvaltning.

»Ant Group skal fuldt ud indse alvoren og nødvendigheden af rettelsen,« lød det fra embedsmændene til virksomheden, som er blevet beordret til at lave en plan for at gennemføre ændringerne »så hurtigt som muligt.«

Store dele af finansverden har igennem længere tid ventet spændt på at se, hvorvidt myndighederne har tænkt sig at tvinge Ant Group til at blive delt op. Men det fremgår endnu ikke, om det er sagen efter weekendens møde.

Ant Group, som udspringer af e-handelskoncernen Alibaba Group stiftet af Jack Ma, er Kinas største betalingsudbyder via den digitale pung Alipay, som bedst kan sammenlignes med MobilePay. Men via Alipay udbyder selskabet også finansielle produkter som investeringskonti og forsikring.

Kritikken fra myndighederne lyder bl.a. på, at Ant Group ikke længere blot er et betalingsselskab med 1,3 mia. brugere, men er også blevet en bank og en formueforvalter uden at skulle følge bankernes normale kapitalregler.

Ant Group meddelte søndag, at den ville tage notits af myndighedernes nye krav, og at den vil fokusere på øge konkurrencen internationalt, understøtte innovation og hjælpe mindre virksomheder til fordel for Kina, ifølge CNN.

»Vi sætter pris på de finansielle myndigheders hjælp,« skriver Ant Group.

Det er lidt over en måned siden, at myndigheder blokerede en børsnotering af teknologikæmpen til en værdi af 37 mia. dollars, hvilket svarer til 225 mia. kr. Hvis den var lykkedes, havde det være den største nogensinde.

Den tvungne udskydelse af børsnoteringen kom ovenpå, at Jack Ma tilbage i oktober havde kritiseret kinesisk lovgivning for at ”kvæle innovation.”

På samme tid er det blot få dage siden, at Kinas konkurrencemyndigheder meddelte, at de startede en undersøgelse af Alibaba Group, hvilket fik selskabets aktier og andre teknologiaktier til at tage et stort dyk.

Det er ikke kun Alibaba og Ant Group, som er i de kinesiske myndigheders søgelys. Landets præsident, Xi Jinping, har tidligere gjort det klart, at et af de vigtigste mål for regeringen i løbet af det kommende år er at accelerere kampen mod monopoler i teknologisektoren og kontrollere selskaberne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.