Dansk algoritme skal hjælpe læger med at undgå fejldiagnosticeringer
Forskere fra Københavns Universitet er i fuld gang med at skabe et advarselssystem, der på få sekunder kan give lægerne et billede af, om der kunne være tale om en fejldiagnose.
En gruppe forskere fra Københavns Universitet har publiceret resultaterne af et forskningsprojekt, der har til hensigt at støtte fremtidens læger, når de skal stille korrekte diagnoser.
Konceptet går groft sagt ud på at sammenligne den enkelte patients sygdomsforløb med tusindvis af tidligere typiske eksempler på sygdomshistorikker, der er blevet trukket ud af Det Centrale Personregister.
På denne måde skal lægerne umiddelbart kunne komme frem til, om den diagnose, de er ved at stille, ligner noget, der tidligere er set, eller om den stikker ud fra tidligere lignende eksempler.
Gør sidstnævnte sig gældende, kan det danne grundlag for en mere dybdegående undersøgelse af, om diagnosen vitterligt er den rigtige.
»Det er en form for advarselssystem til lægerne,« siger Søren Brunak, der er en af forskerne bag projektet, som er lavet på baggrund af digital sygdomshistorik for 284.000 kol-patienter.
Der venter stadig en del arbejde, før algoritmen kan blive taget i brug hos landets læger. Blandt andet skal det igennem de EU-regulativer, der er for den slags anordninger.
Søren Brunak er dog overbevist om, at teknikken i fremtiden kommer til at spille en rolle, når lægerne skal stille en diagnose.
»Vi tror på, at den her algoritme i fremtiden kan ende med at blive brugt som et støtteværktøj for læger,« siger han.
En rapport af Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed viste i 2019, at omfanget af fejldiagnoser i det danske sundhedsvæsen ikke er at kimse ad. I en 10 års periode fra 2009 til 2018 fik 7.600 patienter således tilkendt erstatning i det danske sundhedsvæsen for skader forårsaget af fejldiagnosticering.
Samlet blev der i perioden udbetalt erstatning for 2,25 mia. kr.








