Krisen fører danske biografer ud i en brydekamp med streamingtjenester
Landets største biografkæder siger nej til en stribe storfilm som led i en prisforhandling med distributørerne. Det vil resultere i mere fleksible aftaler og flere konkurser, vurderer iagttagere.
Coronakrisen har fremrykket brydekampen mellem streamingtjenesterne og biograferne. Så når publikum atter indfinder sig foran det store lærred, vil filmbranchen være midt i en omfattende forandring.
Det vurderer flere iagttagere oven på de danske biografers opsigtsvækkende nej til at vise blockbustere som ”Godzilla vs. Kong”, ”Black Widow” samt Oscarvinderen ”Nomadland”.
Afvisningen af filmene sker som følge af, at distributørerne i disse tilfælde har indskrænket biografernes eksklusivperiode fra fire måneder til fire uger, hvorefter streamingtjenesterne får lov at tilbyde de samme titler.
Derfor forsøger landets største biografkæder, Nordisk Film og Cinemaxx, nu hver for sig at forhandle bedre prisaftaler på plads ved at sende et kraftigt signal til distributørerne.
»For os er det logik, at hvis produktet bliver mindre værd, så skal vi også betale en mindre pris,« siger Casper Bonavent, adm. direktør for Nordisk Film Biografer.
Der er biografer og måske endda kæder, som vil bukke under, fordi de er enormt afhængige af de amerikanske blockbustere.
Han peger på, at mange biografgæster ikke er villige til at betale det samme for en billet, hvis de nærmest samtidig har adgang til filmen via en streamingtjeneste.
Omvendt hævder distributørerne, at markedet blot udvides, og at biografernes lange eksklusivperiode stammer fra en tid, hvor filmrullerne fysisk set turnerede rundt fra sal til sal.
»Samtidig køber jeg ikke præmissen om, at biografernes indtjening halveres, hvis hold backet eventuelt halveres. For der er stor forskel på biografer og streamingtjenester. Ellers ville biograferne være døde for længst,« siger Frederik Malling Juul, distributionschef hos SF Studios.
At brydekampen finder sted netop nu, skyldes et sammenfald af forskellige begivenheder. For det første har coronakrisen gjort det helt almindeligt at sende film uden om biograferne.
For det andet har Disney+ og andre aktører intensiveret konkurrencen mellem streamingtjenesterne, hvor flere produktionsselskaber tilmed er ved at opbygge deres egne abonnementsplatforme.
Og for det tredje har nedlukningen det seneste år presset filmkalenderen for 2021 tæt sammen, så biograferne er nødt til at være mere nøjeregnende i forhold til de titler, der sættes på plakaten.
Uanset udfaldet vil forhandlingerne føre til mere fleksible aftaler med afsæt i den digitale virkelighed, vurderes det fra alle sider.
»Filmindustrien har hidtil haft en fantastisk berøringsangst i forhold til eksklusivperioden, fordi biograferne har spillet med musklerne. Derfor er det ikke blevet afprøvet på de større titler før nu,« siger senioranalytiker Claus Bülow Christensen fra Copenhagen Future TV.
Filmmagasinet Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, ser afvisningen som et tydeligt tegn på, at biograferne er pressede efter at have været lukket ned i 137 dage og set 45 pct. af billetsalget forvitre.
»Der er biografer og måske endda kæder, som vil bukke under, fordi de er enormt afhængige af de amerikanske blockbustere, der nu ryger hurtigere over til streamingtjenesterne,« siger Claus Christensen.
Walt Disney Company står bag to af de tre afviste film, men ønsker ikke at kommentere biografernes træk.