Serier

Dæmningen er bristet: Nu brager kryptovalutaer ind i din hverdag

Efter indædt modstand og mere end et årti i periferien står kryptovalutaer og den bagvedliggende blockchain-teknologi endelig foran deres store gennembrud.

Kryptovaluta - vejen ud af mørket

Bag de voldsomme kursfald, som de seneste måneder har præget markedet for kryptovaluta, gemmer der sig en positiv nyhed. Efter mere end et årti med skuffelser står mange kryptovalutaer og den bagvedliggende blockchain-teknologi ifølge flere storbanker og eksperter nemlig endelig foran deres store gennembrud.

Udviklingen kan sende den største valuta – bitcoin – langt ned ad rangstigen, tvinge banker til at gentænke deres forretning og skabe en myriade af nye virksomheder og ydelser vendt mod forbrugerne, lyder det.

»Gennem årene har der været stærk modstand fra især banker og myndigheder. Men nu bliver kryptoerne taget mere og mere seriøst af virksomheder, myndigheder og finansielle institutioner,« siger Roman Beck, professor på IT Universitetet i København.

»Efter mere end 11 år er blockchain-paradigmet endelig ankommet.«

Siden lanceringen af bitcoin i 2009 har kryptovalutaer trods løfter om talrige anvendelsesmuligheder været hensat til et spekulativt og ureguleret hjørne af finansmarkedet.

Men under pandemien er brugen af dem og dermed også antallet af nye mønter eksploderet. Der er nu omtrent 10.000 forskellige kryptovalutaer og mindre mønter registreret på sitet CoinMarketCap. I midten af 2018 var der 1.500.

Især den næststørste valuta, ethereum, spås at få en langt større rolle, fordi den er omdrejningspunkt i mange løsninger vendt mod finanssektoren, mens bitcoin forbigås.

I maj 2020 udgjorde værdien af mønter brugt som garanti indenfor betalingsformidling, pengeoverførsel, fakturering eller udlån under 1 mia. dollars (6,1 mia. kr.), ifølge sitet defipulse.com. Nu er der for over 51 mia. dollars bundet i løsningerne, og mange af dem er ethereum.

Store virksomheder som bl.a. Coop og A.P. Møller-Mærsk eksperimenterer i stigende grad også med blockchain og kryptovalutaer til at styre deres forsyningskæder.

På finansmarkedet er de mest kendte valutaer ifølge Citigroup nu anerkendt som en selvstændig aktivklasse.

I marts åbnede den amerikanske storbank Morgan Stanley op for handel med kryptovalutaer for sine storkunder. I april noteredes den største børs for kryptovaluta, Coinbase, i New York, og i maj begyndte investeringsbanken Goldman Sachs også at lave et marked for valutaerne.

Begge storbanker har tidligere ellers advaret kunder mod kryptovalutaer.

»Vi vil ikke lægge navn til det, for vi tror, at det hele bryder sammen.«

Michael Andersen, kapitalmarkedsdirektør i Sydbank

Herhjemme åbnede Saxo Bank i juni op for handel med tre af de ledende valutaer - bitcoin, ethereum og litecoin - mens man hos Nordnet kan handle i finansielle produkter knyttet til dem.

»Det, der er sket over det seneste år, er en klar modning af industrien. I dag har alle større finansielle institutioner i USA en kryptostrategi, når jeg snakker med dem. Eller de prøver at formulere en,« siger Michael Grønager, medstifter af det dansk/amerikanske Chainalysis, der har en teknologi, som kan afkode transaktioner på blockchainen.

Chainalysis, som er blevet et symbol på et mere modent marked, har rejst næsten 2 mia. kr. i aktiekapital på det private marked det seneste halve år.

Udbredelsen af valutaerne går ifølge bl.a. Citigroup, UBS, Nordea og Sydbank nu så stærkt, at myndighederne er tvunget til at svare. Man vil derfor se en bølge af skrappere regulering i forsøget på at mindske snyd, manipulation og hvidvask på det private marked for kryptovaluta, som kan ramme mange tiltag baseret på bl.a. bitcoin hårdt, mener bankerne.

I juni forbød den kinesiske centralbank således den ledende betalingsplatform Alipay og landets banker at handle med og levere ydelser til kryptoselskaber. Myndighederne i både USA og EU har også varslet indgreb.

Nordea og Citigroup regner også med, at Kina’s centralbank lancerer sin egen digitale valuta allerede næste år.

Det vil tvinge centralbanker i USA og Europa til at sætte turbo på deres egne løsninger, som i yderste konsekvens kan suge store summer i indlån ud af de kommercielle banker.

»Digitale penge bliver en del af fremtiden. Det er alle parter ved at anerkende. Derfor ønsker myndighederne at lægge dem ind under et mere reguleret lag,« siger Andreas Steno Larsen, chefstrateg i Nordea.

Presset af bl.a. udsigten til mere regulering og i takt med, at mange spekulative investorer har fået kolde fødder, halveredes værdien af kryptomarkedet fra starten af maj til slutningen af juni.

Værdien af markedet nåede ifølge sitet coingecko.com op på omkring 2,5 billioner dollars i midten af maj (omtrent 15.000 mia. kr.). Det svarer til en femtedel af guldmarkedet. Mod slutningen af juni var værdien omkring 1,4 billioner dollars.

Det er dog stadig cirka 7.800 pct. større end i starten af 2017.

Faldene validerer kryptoskeptikere som bl.a. Sydbank, der har sagt blankt nej til at handle med kryptovaluta i deres tro på, at store dele af markedet er ren luft.

Banken mener, at værdien af markedet kan falde meget mere, fordi mange af valutaerne og de bagvedliggende tiltag ikke har nogen reel værdi for brugerne.

»Vi vil ikke lægge navn til det, for vi tror, at det hele bryder sammen. Det minder meget om en kæmpe boble,« siger Michael Andersen, kapitalmarkedsdirektør i Sydbank.

BRANCHENYT
Læs også