Tech

Telebranchens investeringer sætter rekord – få overblikket på 2 minutter

Udrulningen af bredbånd er i fuld gang, fastslår Energistyrelsen. Alligevel vil Erhvervsstyrelsen tillade højere engrospriser, så netejerne kan få flere penge til at øge bredbåndsudrulningen.

Telebranchen har travlt som aldrig før med at lægge især fiber forbi postkasser i det ganske land. Travlheden kan aflæses i nye tal for branchens 2020-investeringer. Foto: Christian Klindt Sølbeck.

Dugfriske tal fra Energistyrelsen viser, at tele- og energiselskaber sidste år kastede et historisk stort milliardbeløb i nedgravning af især fiber til boliger og virksomheder.

1. Tallene. I 2020 rundede de såkaldte fastnetinvesteringer 6,6 mia. kr., viser nye tal fra Energistyrelsen. Det er en stigning på 26 pct. i forhold til 2019 og historisk rekord. Milliarderne er især brugt på nedgravning af fiber til virksomheder, husstande og sommerhuse rundt om i det ganske land. Alene TDC’s infrastrukturselskab, TDC Net, lagde sidste år fiber forbi 123.000 husstande, mens tele- og energikoncernen Norlys rundede mere end 50.000 adresser...

Læs også