Tech

Priserne stiger: Nu rammer chipmanglen også smartphones

Store lagre af chips har hjulpet smartphone-producenterne, men nu bliver de også ramt af den globale chipmangel. Én producent klarer sig dog igennem uden problemer.

Artiklens øverste billede
Samsungs topmodeller er gået fri, men 80 pct. af alle smartphones på det globale marked er nu ramt af den store chipmangel, som før har hærget i mange andre brancher. Foto: Samsung

En række bilfabrikker måtte i løbet af foråret sende medarbejderne hjem, fordi der ikke var flere chips på lager. Men smartphone-branchen kunne køre videre. Her har man nemlig store lagre af de vigtigste komponenter.

Den fordel er bare ved at slippe op. Efter knap et halvt år med global mangel på computerchips, kan nu også de store smartphone-producenter mærke, at det strammer godt til.

Det skriver Wall Street Journal.

Konsekvenserne er stigende priser og en lavere produktion end planlagt. Den seneste toptelefon fra kinesiske Xiaomi blev for eksempel lanceret i marts i Indien til godt tusind kroner, men er nu steget til 1.100 kr. Og generelt er priserne på samtlige telefoner i engros-leddet steget med fem pct. fra april til juni. Hidtil har den højeste stigning på et kvartal været på to procent.

Google har opgivet at sælge sin egen Pixel-telefon udenfor USA og Japan, fordi der ikke kan produceres nok, og hos verdens største producent af telefoner, Samsung, er de tommer hylder også slået igennem – selvom Samsung også selv er en af verdens største chipproducenter.

I årets andet kvartal blev der således afskibet 20 pct. færre telefoner end i første kvartal, selvom der traditionelt bliver solgt flere i den periode.

Samsung har dog kunne holde de dyreste og mest toneangivende telefoner på fuld produktion, og tilsvarende har Apple også indtil videre klaret sig igennem uden de store problemer med leverancer.

Amerikanerne har en så markant position på markedet og et så godt greb om forsyningskæden, at det har været muligt at holde samlebåndene på fuld produktion, vurderer branche-analytikere.

Udover manglende leverancer af de helt nødvendige chips har producenterne også kæmpet med corona-udbrud på fabrikker, som har måtte holde lukket. Det kan også aflæses på antallet af nye telefoner, som samlet er lanceret i første halvår af 2021. Her kom der 310 nye modeller på gaden, mod 370 i første halvdel af 2020.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.